Opskrifter

Blommekage med kokoslåg

Lørdag, 5. juli 2014af Kristina Marckmann, foto: Carina Krügerfoto: Carina Krüger
Server den lune kage med lidt vaniljeis. Mums!

Opskrift på blommekage med kokoslåg

(6 pers.)

200 g blommer
100 g smør
100 g sukker
1 æg
½ tsk bagepulver
100 g mel

Kokoslåg
50 g smør
50 g sukker
70 g kokos
1 spsk. mel

Tilbehør
Cremefraiche eller vaniljeis

Fremgangsmåde til blommekage med kokoslåg

Skyl blommerne og skær dem i tern. Smelt smørret og pisk æg og sukker luftigt. Rør smørret i æggesnapsen, bland bagepulver og mel og vend det i. Hæld dejen i en smurt sandkageform og fordel blommerne over. Hak smør, sukker, kokos og mel sammen til en smuldredej og fordel den over blommerne. Bag kagen ved 180° i 40 min. og servér den lun med kold cremefraiche eller vaniljeis.