Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
SEKSKANTEDE GRYDELAPPER/BORDSKÅNERE
Bredde: 19 cm.
Materialer: 2 motivstykker a 13 x 15 cm. 15 x 40 cm stribet stof. 25 x 40 cm varmeisolerende mellemlag. 30 x 56 cm stof til bagside. Karton.
Motivstof fra Butik Unik.
Arbejdsgang: Klip i karton 1 hel sekskant + 6 halve sekskanter. Læg den hele sekskant på bagsiden af motivstoffet og de halve sekskanter bag på stribet stof og klip ud med 1 cm sømrum (sørg for at skabelonerne rammer samme striber i stoffet).
Fold sømrummene om på vrangen og ri dem fast.
Læg delene ret mod ret og sy de 6 kantdele fast rundt om motivet i én arbejdsgang med små kastesting. Herefter kastes de skrå sømme sammen.
Pres arbejdet grundigt og tegn på et stykke karton omridset af den sammensyede sekskant op. Pil kartonstykkerne ud af grydelappen.
Montering: Klip i varmeisolerende lag en sekskant, der er 5 mm større end grydelappen hele vejen rundt.
Læg det varmeisolerende stykke på vrangen af bagsidestoffet og klip dette med 3 cm sømrum hele vejen rundt.
Hæft sømrummet ind omkring kanten på det varmeisolerende stykke og ri kanten fast.
Læg den sammensyede sekskant ovenpå, hæft delene sammen, pas på at alle spidser puttes ind, og sy delene sammen 3 mm inde med små quiltesting.
Sy evt. også gennem alle lag rundt om motivet.
Til grydelap klippes 1 strimmel på 2,5 x 10 cm til strop.
Fold strimlen dobbelt på langs, fold 5 mm ind i hver side, fold dobbelt og sy sammen med en kantstikning.
Put båndet ind mellem grydelappens lag, før disse sys sammen.
Syopskrift: Ruth Møller
Mere du kan sy...
Dug med tulipankrans
Broderet bakkeserviet
Servietring med kyllinger
Dækkeserviet med margurit