Gabriel er besøgsbaby på et plejecenter

Gabriels blik er fokuseret på beboeren Esther i den røde bluse. Hun smiler kærligt til den 15 måneder gamle dreng, der møver sig frem mod hende. Men blikket er hverken rettet mod hendes varme smil eller de åbne arme, for Gabriel har fået øje på noget, der er endnu mere spændende. Da han er fremme, rækker han bestemt sin lille barnehånd frem og tager fat om det ur, der sidder om hendes hals, og da han trykker på den røde knap, breder der sig et stort smil på hans ansigt.

– Klokken er 10.36, fortæller en stemme inde fra uret, og hans smil smitter af på beboerne på plejecenteret denne tirsdag formiddag.

LÆS OGSÅ: Strikkeopskrift: Vest med kontraster

– Han elsker opmærksomheden fra de ældre, fortæller hans mor, 40-årige Pil Gyldenkærne fra Vanløse i København. Hun er de seneste måneder kommet på plejecenteret med sin søn, og ud over at hun elsker at observere det livsbekræftende møde mellem Gabriel og beboerne, har hun også fået gjort nogle personlige fordomme til skamme.

– Jeg troede faktisk, at et plejehjem var et trist sted, hvor de ældre lå i sengen det meste af tiden og nærmest ikke vidste, hvor de var. Selvfølgelig er der nogle, der er dårligere end andre, men der bliver virkelig gjort noget for at give dem livskvalitet, fortæller Pil, der aldrig havde troet, at hun ville nyde det ugentlige besøg på plejehjemmet så meget, som hun gør.

Hård begyndelse

Det lå nu heller ikke i kortene, at Pil skulle tilbringe hver onsdag i den sidste del af sin barsel på det lokale plejecenter.

– Jeg kan huske, at jeg så et opslag på biblioteket om besøgsbabyer, begynder Pil og skruer tiden nogle måneder tilbage til en tid, hvor overskuddet hos den nybagte mor var i bund.

Selv om glæden var stor, da Gabriel kom til verden, blev hendes barsel langtfra det, hun havde drømt om. Den lille dreng ville ikke spise, og han var ofte syg, så Pil måtte flere gange på hospitalet og til lægen med sin lille søn.

– Jeg fik nærmest ikke noget søvn i en lang periode, fordi han ikke ville sove, så det var hårdt bare at komme igennem dagen, fortæller Pil, der trods det manglende overskud alligevel havde behov for at skabe nogle positive minder fra sin barsel. Så da en bekendt nævnte, at hun besøgte det nærliggende plejecenter med sin baby, begyndte Pil at overveje muligheden.

Til glæde for alle

Hun fik hurtigt en aftale i stand, og i begyndelsen af året kunne hun sammen med Gabriel træde ind på plejecenteret med en blanding af spænding og frygt for, hvordan hendes søn ville reagere på de mange fremmede mennesker.

– Han sov det første kvarter, første gang vi var der, griner Pil. Hun husker stadig, hvordan de ældre måtte væbne sig med tålmodighed, mens de beundrede den lille dreng. Men da Gabriel vågnede, var han klar. Han gik rundt til de ældre, og hver gang han gav dem et smil, lyste beboerne op.

Da Pil havde lagt Gabriel i barnevognen og trillede hjem med ham den dag, havde hun selv et smil på læben. Den glæde, hun havde set i de ældres øjne, gav hende en varm følelse indeni, og for en stund var fokus væk fra alt det frustrerende og hårde, som barslen havde været domineret af.

LÆS OGSÅ: Strik med foldevest

Denne onsdag er ikke anderledes end andre onsdage. Gabriel har forladt Esther for en stund og i stedet rettet sit fokus mod en kurv med legetøj.

– Børn skulle ses, men ikke høres, dengang vi var børn. Men jeg synes, det er bedre i dag, hvor børnene får lov til meget mere, fortæller 86-årige Lise, der bor på plejecenteret. Hun kigger på Gabriel, der nu har fundet en stor, blå bold, der normalt bliver brugt til træning på stedet. Men for Gabriel er det endnu et nyt legetøj, der skal udforskes. Han finder hurtigt ud af, at den hopper, hvis man slår på den med hænderne, og hans latter fylder lokalet til stor morskab for de mange fremmødte.

– Man kan da ikke andet end at blive glad, når man kigger på sådan en lille fyr, siger Lise, der smiler over den lille drengs entusiasme.

Gode minder

En stor del af centrets 40 beboere er mødt op. De rasler med legetøjet for at få Gabriels opmærksomhed, og når han med sin usikre gang finder vej til en ny person, breder smilet sig hos den udvalgte.

– Han kommer til at sove godt senere, smiler hans mor, der synes, det er et privilegium at blive en del af de ældre menneskers liv for en kort stund. For det er mennesker, hun aldrig ville have mødt, hvis det ikke var for denne livsbekræftende ordning.