Opskrifter
Kirsebærsirup
Fredag, 10. september 2010af Redaktion
Siruppen er skøn over en god vaniljeis, men kan også give lidt sødme i en hjemmerørt olie-eddike-dressing.
400 g kirsebær
½ dl vand
1 cm frisk, hakket ingefær
5 rosenpeberkorn
150 g sukker
1 tsk. mandelessens
Kog kirsebær op med vand, ingefær og peber i 10 min. Sigt kirsebærsaften gennem et klæde og hæld den tilbage i gryden sammen med sukkeret. Kog saften op igen og lad den småsimre i 10 min., til den begynder at tykne. Tilsæt mandelessensen, hæld siruppen på flaske og lad den afkøle.
Madopskrift: Kristina Marckmann
Find flere opskrifter her...
Cognacsyltede-brombær
Youghurt med kompot
Winecooler