70'er mad: Fondue
Det dyre, møre oksekød kan drøjes med små kødboller, mørbrad eller kyllingefilet, og så skal der selvfølgelig også en stor skål salat og brød på bordet.
Er du mere til det søde køkken?
Fondue som dessert? Prøv chokoladefondue med frugt og makroner
Ingredienser til fondue
(4-5 pers.)
Ca. 800 g mørt oksekød, filét el. inderlår
¾ l olie el. 700 g raffinol
Flagesalt og peber
Tilbehør
250 g små champignon
Ca. 200 g cocktailpølser
1-2 peberfrugter
Sådan laver du fondue
Skær kødet i store tern på ca. 2 cm. Rens svampene og lad dem være hele ligesom pølserne. Skær peberfrugterne i tern på ca. 2 cm.
Opskrift på små kødboller
250 g hakket oksesmåkød
1 lille, finthakket løg
Evt. 1 fed hakket hvidløg
1 æg
Salt og peber
Sådan laver du kødboller
Bland farsen, form den til små kødboller og stik dem på fonduegafler.
Lækker dressing og dip til maden
Opskrift på jordskokmayonnaise
300 g jordskokker
1 skalotteløg
½ usprøjtet citron
2 dl grønsagsbouillon
½ tsk. dijonsennep
1 tsk. citronsaft
50 g mayonnaise
Salt og peber
Hakket persille
Sådan laver du jordskokmayonnaise
Skræl jordskokkerne og skær dem i tern. Pil og hak løget fint. Kog løg, skokker og 3 strimler fintskrællet citronskal meget møre i bouillonen på ca. 15-20 min. Hæld dem til afdrypning i en sigte. Purér grønsagerne med en stavblender eller i blender. Køl mosen af og rør sennep, citronsaft og mayonnaise i. Smag til med salt og peber og rør persille i.
Opskrift på løgdip
½ løg
1-2 fed hvidløg
2½ dl cremefraiche
2 spsk. tomatketchup
Salt og peber
2 forårsløg
Sådan laver du løgdip
Pil og hak løg og hvidløg. Rør dem med cremefraiche og ketchup og smag dippen til med salt og peber. Snit forårsløgene fint og rør dem i.
Opskrift på ostedip
1¾ dl skyr el. mager cremefraiche
75 g blåskimmelost
1 dl mayonnaise
Salt og peber
1 tsk. honning
Sådan laver du ostedip
Gnid osten gennem en sigte og tilsæt skyr. Rør mayonnaise i og smag dippen til med salt, peber og honning.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Mangler du inspiration til nytårsmenuen?
Prøv en af vores 21 appetitvækkere