Bøf med pastinakfritter og bearnaise
Ingredienser til bøf med pastinakfritter og bearnaise:
(2 personer)
- 2 rib eye-bøffer
- Salt og peber
- Lidt olie til stegning
Pastinakfritter:
- 400 g pastinakker
- Lidt olivenolie
- 1 æg til pensling
- 1½ dl polenta (majsmel)
- 1 dl friskrevet parmesan
- 1½-2 l olie til dybstegning
- Salt og peber
Prøv også: Hakkebøf med bearnaise
Persillebearnaise:
- En lille håndfuld persille
- 1 skalotteløg
- 1 kvist estragon
- 1 spsk. lys eddike
- 1-2 spsk. vand
- 1 æggeblomme
- 125 g smør
- Salt og peber
Prøv også: Bearnaise og fritter
Fremgangsmåde:
Pastinakfritter:
Tænd ovnen på 200°. Skær pastinakker i kvarter på langs, og vend dem med lidt olie. Læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i 15 minutter.
Persillebearnaise:
Hak persillen, og sæt den til side. Hak skalotteløg og estragon. Kog skalotteløg, etragon, eddike og vand sammen i en gryde, til al væden er fordampet. Tag gryden af varmen, og pisk æggeblommen i. Smelt smørret i en kasserolle, og hæld det i saucen lidt ad gangen, mens du pisker kraftigt, til konsistensen er jævn og tyk. Tilsæt persille. Blend saucen med en stavblender direkte i gryden. Smag til. Hold saucen varm, evt. over vandbad.
Varm olie op i en gryde. Vend de forbagte pastinakker i sammenpisket æg og dernæst i en blanding af polenta og parmesan. Steg dem sprøde og gyldne i olien, og afdryp på køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Krydr bøfferne med salt og peber. Steg dem i lidt olie på en pande ved kraftig varme. Servér med pastinakfritter og persillebearnaise.
Prøv også: Entrecote med bearnaise og fritter