Fiskefilet med kryddersmør og kartofler
Ingredienser til fiskefilet med kryddersmør og kartofler
(2 personer)
- 4 rødspætte-fileter
- 1 æg
- Ca. ¾ dl rasp
- ½-1 tsk. tørret estragon
- ¼ tsk. usprøjtet citronskal
- Salt og peber
Ovnstegte kartofler:
- 400-500 g små kartofler
- Olivenolie og smør
- Salt
- 2-3 spsk. persille
- 1 dl soltørrede tomater i olie
Prøv også: Rødspætteruller med laksefars og bønnesalat
Kryddersmør:
- 40 g smør
- ½ tsk. tørret eller frisk dild
- 1 tsk. citronsaft
- ½ spsk. vermouth
- Salt og peber
Til servering:
- Broccoli
Prøv også: Ovnbagt laks med hvidkål og hokkaido
Fremgangsmåde:
Ovnstegte kartofler: Tænd ovnen på 220°. Skrub kartoflerne, og skær dem i halve eller kvarter. Dup dem tørre, og vend dem i olie på en plade med bagepapir. Bag dem ca. 30 minutter. Vend rundt undervejs, og krydr med salt.
Kryddersmør: Rør blødt smør sammen med dild, citronsaft og vermouth. Smag til med salt og peber.
Prøv også: Hjemmebagt flutes med kryddersmør
Vend fisken i sammenpisket æg og så i rasp med estragon, revet citronskal, salt og peber. Steg rødspætterne i smør ca. 3 minutter på hver side. Vend kartoflerne med persille og hakkede soltørrede tomater. Servér broccoli til.
Prøv også: Havtaske svøbt i bacon med savojkål og hvidvinssauce