Kåret til årets ø 2023: Øen du ikke vil hjem fra

– Når jeg cykler på arbejde med havet på den ene side og de gule rapsmarker på den anden, så er jeg fuldstændig lykkelig. Det er i de øjeblikke, jeg ved, at jeg har verdens bedste job og bor på et af verdens smukkeste steder, siger Katja Rasmussen.

Hun er sygeplejerske på Omø, og sammen med otte andre deltidsansatte sosu-hjælpere og -assistenter sørger hun for, at Omøs beboere er ved godt helbred året rundt.

Der er 159 faste beboere på Omø, som er en ø på kun 4,5 kvadratkilometer i Storebælt ud for Skælskør på Sjælland. Det er måske nok en lille ø, men på Omø kæmper de for den og retten til at beholde købmand, skole og færgen, som er livlinen til fastlandet. Sidst, men absolut ikke mindst har de fået bygget deres eget dige, som skal holde de værste oversvømmelser fra øen.

Heller ikke diget er kommet uden kamp. Hvis øboerne ikke havde kæmpet indædt for sagen, var det aldrig blevet bygget, og så ville havet med tiden tage øen tilbage bid for bid.

Derfor stod øboerne parate, da stormen i 2006 kastede færgen op foran Milles fiskerhus, og hendes og omtrent 30 andre huse blev oversvømmet. Mille blev genhuset, og øboerne byggede det hele op sten for sten.

Sammenholdet er der stadig. Det er de lokale, der kører traktorbussen med turister, og det er også dem, der arbejder i købmandsbutikken med at stille varer op, hente varer ved færgen og gøre rent. Købmanden er drevet af foreningen Omø Brugsforening, der har ansat en bestyrer i købmandsbutikken, men forretningen kan kun løbe rundt, hvis alle giver et nap med, og det gør de.

Heldigvis er der også andre, der kan se, at Omø er noget særligt, og derfor er øen netop blevet kåret som ”Årets Ø 2023” af partnerne Forenet Kredit, Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd. De har netop valgt Omø, fordi beboerne kæmper for at bevare deres ø som et levende og moderne samfund. De elsker deres ø, og faktisk vil de gerne have endnu flere til at flytte derover, for Omø er jo en perle, der har alt.

Det var ellers ikke det indtryk, Katja havde, da hendes mor fortalte, at hun ville flytte til Omø.

”Hvad vil min mor dog på en lille, kedelig ø”, tænkte Katja, men hun ændrede hurtigt mening, da hun kom på besøg, for hun vendte aldrig selv tilbage til fastlandet.

– Jeg mødte en fisker, Allan, der senere blev min mand. Jeg blev ansat som sygeplejerske på deltid her på øen. Jeg tilrettelægger selv min arbejdstid, bare jeg altid er der for patienterne. Som sygeplejerske er det også en fordel, at jeg kender alle beboerne på øen, siger Katja.

Hjem til øen

Katja er også akuthjælper og den, der hjælper turister og sejlbådsfolk, der kommer galt af sted. Desuden er hun arbejdsgiver for de andre sosu-medarbejdere på øen, og hun kan også træffes på skolen, hvor hun er tysklærer og lærer på aftenskolen, hvor hun har et madlavningskursus for ”finere kvinder”.

Gitte Lassen er en af Katjas patienter. Hun er 84 år og bor i sit elskede sommerhus, som hun har ejet i næsten en menneskealder. Men det er blevet sværere at være Gitte. Sidste år fik hun en hjerneblødning, der gjorde hende halvsidig lammet. Derfor blev hun indlagt på fastlandet til behandling, så hun har været væk fra Omø næsten et halvt år.

Undervejs i forløbet blev Gitte spurgt, om hun måske ville på plejehjem, men Gitte ville hjem, og det kom hun. Hun får besøg af Katja og hendes kolleger seks gange om dagen, og naboerne kigger ind til hende, for Gitte hører til her på øen.

Dagplejer med mere

Øboerne vil så gerne have flere til at flytte over til dem. Der er kun seks elever på skolen, så det er især børnefamilier, de håber på. Derfor har Kirsten Rahbek Jensen og Jørn Højer Pedersen sat et ”tiny-house” op på en grund på øen, så interesserede kan prøve livet af som øboere i maks. tre måneder om vinteren.

Hvis man har små børn, møder man også øens dagplejer, Marlene Munk. Lige nu har hun to børn i dagpleje, men hun tager sig også af børnene i forskolen, og som uddannet pædagog og mor til fem og bedstemor til fire ved hun en del om børn. Alligevel har hun også tid til meget andet.

Hun og ægtemanden Stig har en besøgsgård, hvor man kan klappe grise og køer, de lejer jord ud til forskellige festivaler, de har egen café og isbod, og når hun keder sig om vinteren, syr hun børnetøj, som hun også sælger.

Med æren og prisen som Årets Ø fulgte en pengepræmie på 50.000 kroner, som ø-boerne vil bruge til en bosætningsfilm, der vil blive vist på øens hjemmeside, og 20.000 kroner, som de har brugt på en stor fest.