Savner kontakt med min 14-årige datter

Vores datter på 14 år er på eget ønske kommet på efterskole i 9. klasse, da hun ikke trivedes i sin gamle folkeskoleklasse. Nu er hun rigtig glad og giver udtryk for, at hun har det virkeligt godt på efterskolen.

Men hun ignorerer os fuldstændigt herhjemme: Ingen hjemmeweekender, ingen telefonopkald, ingen sms’er. Det er virkeligt underligt.

I begyndelsen skrev jeg sms’er og ringede, men det er virkeligt svært at holde kontakten, når kommunikationen kun går én vej, og hun ikke skriver tilbage eller tager telefonen.

Hvad kan jeg gøre? Jeg har prøvet at sige det, men det ændrer sig ikke. Det gør mig trist, at hun fortsat efter fire måneder på efterskole slet intet deler med os herhjemme. Måske også, fordi jeg tænker, at det er en forudanelse om en fremtid uden kontakt, når hun flytter hjemmefra?

Nu kan jeg ikke se, hvad der sker lige præcis på din datters efterskole, men hvis det går, som det ofte gør, er din datter i gang med at lære sig selv at kende og udvikle nogle superfine sociale kompetencer.

Hun er ganske rigtigt ved at gøre sig fri, for hun er ved at blive stor, og hun afprøver sig selv.

Da jeg gik på efterskole, lå jeg det mesteaf tiden i en stor bunke af unge mennesker, som jeg opbyggede tillid til og afprøvede holdninger og fandt fortrolighed med. Jeg tænkte sjældent på mine forældre.

Man definerer sig selv og lærer sig selv at kende, når man kommer væk hjemmefra, og det behøver bestemt ikke betyde noget dårligt. Man har fuld fart på, og der er mange indtryk og mange ting at tage stilling til.

Hvis din datter ellers er velfungerende og glad, som du skriver, så lad hende endelig folde sine vinger ud. Jeg tror faktisk, det er ret normalt, at der er meget sparsom kontakt til hjemmet.

Da min søn var på efterskole, var det på samme måde. Men han var bare så glad, og i dag hænger han ud med de samme venner, han fik dengang, selv om det efterhånden er mange år siden, de var på efterskole sammen.

Jeg forstår godt, du savner kontakt. Det er så svært at slippe de børn, men du mister hende ikke. Hun kommer hjem igen, og den frihed, hun får nu, er en god investering. Hun vokser og finder sig selv. Det skal du huske at rose hende for.

Tænk, at hun efter svære år i folkeskolen finder glæden igen. Det er stærkt. Det sker under trygge forhold, og lærerne har tråd i eleverne. Hun går kun i 9., og der vil fortsat være mange ting, I skal dele, når hun kommer hjem.

Giv hende plads og vær stolt af, hun folder sig ud. Næste kapitel med at flytte hjemmefra, den bro krydser vi, når den tid kommer.