Opskrifter
Nemme dadelkugler med sorte bønner og kokos
Mandag, 15. juli 2024Af Karna Bunk-Jensen
Få god næring med disse saftige, rå dadelkugler med kakao fra Barselsmad. Dadelkuglerne trilles i kokos og kan holde sig længe på køl.
Lav en stor portion af de nemme dadelkugler med sorte bønner og kokos. Så har du en sund snack, når trangen til noget sødt melder sig. Denne opskrift giver 25-30 stk., der med fordel kan fryses ned.
Opskriften er delt af Ulla Dubgaard fra Barselsmad, som laver mad til barslende familier.
Ulla selv oplevede, at hun ikke den omsorg og næring, hun havde brug for, da hun blev mor i 2020. Læs hele Ullas historie her.
20 min
Nemme dadelkugler med sorte bønner og kokos
300 g udstenede dadler
200 g sorte bønner fra dåse
Saft og skal af 1 appelsin
50 g mandler
1 tsk. salt
1 spsk. kokosolie
1 spsk kakaopulver
100 g havregryn
1 pose kokosmel
Fremgangsmåde:
- Blend dadler, drænede bønner og appelsinsaft- og skal til en jævn masse.
- Tilsæt resten af ingredienserne og blend til en jævn, fast konsistens.
- Tril massen til 25-30 kugler, som rulles i kokosmel.