50 år med Dansktoppen: 1978 - 1988 (del 2)

Du kan læse del 1 af "50 år med Dansktoppen: 1978 - 1988" her

Jylland erobrer dansktoppen

I 1983 gav en ny lov mulighed for, at foreninger kunne oprette lokale radiostationer. Rundt om i landet skød den ene lokale station op efter den anden.

Tusindvis af lyttere, der savnede slagermusikken på Danmarks Radio, skiftede P3 ud med den lokale station. Det kom mange lokale sangere til gode, idet de naturligvis bedre kunne komme igennem med deres musik på den lokale nærradio. Sangerparret Lis og Per var blandt dem, der opnåede folkelig succes ved talrige afspilninger i Radio Viborg og andre jyske lokalradioer med sange som "Jeg er sigøjner" og "Vore allerbedste år". De fik følgeskab af Jodle Birge, Richard Ragnvald, Jimi & René, Tørfisk, Ib Grønbech, Jan & Sunny Boys, Skipper & Co, og mange andre.

En del af de nye navne fra provinsen udgav i begyndelsen deres musik på kassettebånd. Produktionen af kassettebånd var i hastig vækst i midten af 70'erne og fik et ekstra boost, da man i slutningen af årtiet begyndte at producere bilradioer, der havde indbygget kassetteafspiller. Danmarks Radio spillede af princip ikke musik fra kassettebånd. Det gav radioen en bekvem undskyldning for ikke at spille disse solister. Det ændrede sig dog ikke meget, da de samme solister også begyndte at udkomme på lp'er. Det var Jodle Birge et eksempel på.

Læs også: Hop på bussen til Dansktop Prisen 2018 i Herning

Jodle Birge og kampen om DR

Jodle Birge debuterede allerede på kassettebånd i 1976 på det lille selskab Tewa i Farsø. Men det var først i 80'erne, da lokalradioerne slog an, at han nåede ud til det store publikum. Det skete i forening med, at hans producent Mogens Villadsen udtænkte en ny måde at markedsføre musikken på. Hans strategi var at sende kassettebåndene ud til tankstationer rundt om i Jylland.

Det var et smart trick, da musikken kunne aflyttes med det samme i bilens kassetteafspiller. Det viste sig at blive en indbringende forretning. Dermed opstod begrebet "tankstationsmusik", der er blevet brugt nedsættende om båndmusik og dansktop fra provinsen.

Jodle Birge blev en af dansktophistoriens helt store folkelige skikkelser. Men han måtte kæmpe sig gennem en labyrint af forhindringer, inden han blev taget til nåde af Danmarks Radio. Det blev historien om "Tre hvide duer" et eksempel på. Sangen var blevet ganske populær via lokalradioerne, og derfor kom der naturligt nok også ønsker om at få den spillet i Danmarks Radios ønskeprogram Giro 413.

Men her ignorerede programmets vært i lang tid ønskerne om at høre sangen med Jodle Birge. Og da værten endelig bøjede sig, valgte han at spille en anden udgave med Bjørn Tidmand. Først efter et massivt pres fra vrede lyttere, der krævede at få spillet Jodle Birges udgave, måtte Danmarks Radio give sig. Historien er et af mange eksempler på, hvordan dansktopmusikken og dens udøvere er blevet modarbejdet gennem tiden.

Dialekter og hjemstavnsmelodier

Mange af de nye navne fra provinsen gjorde en dyd ud af at markere deres hjemsted. Nogle valgte ganske enkelt at indlejre hjemstedet i kunstnernavnet som Horsens Hardy, Østjydsk Musikforsyning, Fynsk Harmoniforvirring, Jeppe fra Hammel, Jytte fra Mors med flere.

Det kunne også gøres ved at synge på dialekter. Før 70'erne havde dialekter mest optrådt i viser og folkesange. Slager-refræner blev almindeligvis sunget på rigsdansk. Man kunne naturligvis høre sange sunget med en tilstræbt landlig dialekt i 50'erens Morten Korch-refræner på film. Det hændte også, at professionelle sangere fortolkede teksten med en landlig udtale, som Raquel Rastenni og Harry Felbert i den populære Giro 413-duet ”Anders og Britta”. Men egentlige slagere sunget på lokale dialekter var få. Det ændrede sig dog i 70'ernes sidste halvdel.

I 1974 fik Niels Hausgaard et hit på Dansktoppen med ”Først en halv time på den ene side, og så en halv time på den anden” sunget på vendelbomål. De færreste uden for Vendsyssel fattede ret meget af teksten. Men netop dialekten gav den en egen charme, der gjorde, at man uvilkårligt lagde mærke til den.

Selv om Hausgaards sang ret beset var mere folkemusik end dansktop, inspirerede han uden tvivl flere af de navne, der i de sene 70'ere og op gennem 80'erne slog an med at synge på deres dialekter. Allerede året efter fulgte det sønderjyske Valdemars Orkester op med nummeret ”Mojn”, og i begyndelsen af 80'erne fik et andet sønderjysk navn, pigegruppen Vos, en stor træffer med deres opfordring til at ta' en tur med ”E Spritte”.

Det var karakteristisk for de mange slagere på dialekter, at de ofte havde et gemytligt og humoristisk anstrøg. Det kunne opleves på den populære drengeduo Jimi og Renés ”Stegt flæsk med persillesovs” fra 1988. Humoren var også til stede hos Ib Grønbech, der dukkede op i samme periode og fik en stribe træffere på vendelbomål, for eksempel "Hvorfor må jeg ikke få Beatles-hår" og duetten "Peter lå i telt" med Jodle Birge.

Dialekterne var én måde at markere hjemstavnen på. Men der var også andre, der valgte at besynge og lovprise deres lokale rødder. Det gjorde Århus-gruppen På Slaget 12, da de i 1986 slog igennem med sangen ”Hjem til Århus”. Sangen var en indirekte hyldest til hjembyen, men samtidig et personligt visitkort for gruppen, der havde rødder i den jyske hovedstad.

Læs også: 50 år med Dansktoppen: Da det hele begyndte

Folkelige træffere

Der gik en lige linje tilbage til en anden populær Århus-gruppe Bamses Venner. Et årti tidligere var Bamses Venner slået igennem med en dansk udgave af "Do You Wanna Dance". Bamse åbnede den danske udgave med et frejdigt og ravjysk "Godaw do! Vil du dans' med mig. Med denne indledning udfoldede Bamse på få sekunder den århusianske jordbundne charme, han skulle berige dansktopgenren med de næste årtier. Århus-området var igen aktuelt, da Jacob Haugaard i 1988 udgav en hyldest til sin hjemby med numret "Malling".

De mange sange med lokal kolorit var et vidnesbyrd om den betydelige fremgang, som provinsens sangere havde vundet siden dansktoppens fremkomst i 1968. Allerede i 1971 fik Rønne-gruppen Melody Makers et hit med "Der er dejligst på Bornholm", og samme år slog De Gyldne Løver igennem med en anden hjemstavnsmelodi "Ved Hawet". Men der kom mange flere i 70'ernes sidste halvdel og op gennem 80'erne.

Den fynske duo Lasse og Mathilde fik en stor folkelig træffer med ”Fyn er fin”, og både de to og Fynsk Harmoniforvirring gjorde ”Lundeborghymnen” med ordene ”er du trist og har du sorg i sinde, så tag med mig ned til Lundeborg” til noget af en landeplage. Det samme skete for Randers-sangeren Carl Petters ”Stik mig en øl” med en tekst, der fik Thor – byens øl – til at rime på Randers Fjord. Også Lolland blev tilgodeset med den lokale Rico-Kvintetten med ”Vi er nede fra Lolland, hvor roerne gror”.

Jylland og den øvrige provins havde indtaget dansktoppen. Og bag kulissen stod et nyt jysk orkester, Kandis, klar til at træde ind på scenen og bære dansktop-traditionen ind i 90'erne.

Har du lyst til at fejre Dansktoppens jubilæum, så kom med til Dansktop Prisen 2018 i Jyske Bank Boxen Herning d. 14. april. Køb dine billetter her: