Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Dit bedste juleminde?
– Jeg har mange dejlige oplevelser og minder fra mine juleaftener og dagene deromkring, men også fra resten af december måned, hvor der jo er så mange hyggestunder og juleforberedelser.
– Jeg husker specielt en mirakuløs og sær hændelse. En af mine piger havde som 9-årig haft den ene betændelsestilstand efter den anden efter en skarlagensfeber midt i oktober, som bare blev ved og ved. En aften omkring den 9. eller 10. december var hun rigtig dårlig og havde høj feber. Min mand Andreas og jeg havde haft lægen til at se til hende flere gange, og vi havde fået at vide, at vi skulle holde godt øje med hende, så vi passede godt på hende og havde hende liggende ved siden af os i sin egen seng, som vi havde båret ind et par uger forinden.
– Hen på morgenen var vi voksne faldet i søvn. men vores datter var pludselig blevet lysvågen. Hun havde hørt små fodtrin og havde kigget hen på gulvet i soveværelset, og der kom en meget lille person gående hen imod hende. Han kiggede på hende og kravlede op i hendes seng. Han var iført noget helt specielt, vævet tøj og en lille spidshue, og han havde en lillebitte flaske i sin ene hånd. Han rakte flasken hen til hende, og hun tog den med to fingre og drak indholdet. Det smagte sødt og lidt sært, fortalte hun. Han tog flasken og løb væk igen, og vores datter vækkede os kort efter, da hun lige havde sundet sig. Det første, hun sagde, var: "Nu er jeg rask, mor og far". Og hun var vitterlig fuldstændig helbredt og uden feber. Hun stod op og var glad og fyldt med energi, som om hun slet ikke havde været syg.
– Hun tegnede den lille nisse for at forklare, hvordan han så ud, og så syede hun noget fint tøj til ham, fordi hun tænkte, at hans eget var lidt slidt og farveløst. Vi var alle meget berørte af denne historie og betragtede den som et julemirakel.
Mød Johnny Hansen fra Kandis og læs om hans juletraditioner.
Julen er ønskernes tid. Hvad er dit største juleønske?
– Jeg har rigtig mange juleønsker. Hvis det var muligt, ville jeg ønske mig, at vi alle – både mennesker og dyr – var raske, og at vi mennesker kunne leve med hinanden i fred og med udelukkende kærlige hensigter. Uden at dømme hinanden eller have mistro og mistillid til os selv eller hinanden. Vi skulle ikke have tanker om magt eller krig, og vi skulle behandle vores jord på bedste vis. Dyrene skulle ligeledes behandles kærligt og med respekt. Alle sygdomme skulle stoppes og fjernes, og ingen skulle have smerter eller ubehag ved at blive raske.
– Det er store ønsker, men jeg vil gerne have dem opfyldt. Så hvis nogen melder sig på banen for at opfylde dem, siger jeg mange tak. Jo mere, vi tror på miraklerne, jo større bliver de. Og så ønsker jeg mig for resten også lige et par nye støvler.
Læs her om Keld og Hilda Heicks besøg i Nepal.
2018 er året for Dansktoppens 50 års jubilæum. Hvilke tanker sætter 50-året i gang for dig?
– Jeg husker Dansktoppen meget tydeligt helt fra min barndom. Jeg sad altid meget tæt på radioen, når programmet blev sendt. Og jeg sang med, så det gjaldede. Ofte gik de andre ud af stuen, for jeg sang så højt med, at det nok kun var mig selv, der fik noget ud af udsendelsen. Vi havde også en transistor i køkkenet, men den var ikke så god at synge til og havde ikke nær så god lyd. Der blev øvet både første-, anden- og tredjestemmer på fuld tryk.
– Selvom sangene alle blev kaldt for dansktopsange, var de meget forskellige i både udtryk og instrumentering, hvilket gjorde Dansktoppen til et alsidigt program. Det er det stadig. Og det var faktisk vores held i orkestret, for egentlig var Dræsinebanden ikke, hvad man kunne kalde for et typisk dansktopband. Snarere en blanding af et folk-, vise- og countryinspirieret orkester. Men vi blev alligevel til vores store glæde ofte præsenteret på Dansktoppen. Og det var vi meget taknemmelige for. Tak til Dansktoppen og til alle jer, som hyldede og stadig hylder den gode sang og den danske musik i denne genre, som ofte desværre bliver tilsidesat andre steder. Heldigvis er der også mange, som støtter op og gør et stort stykke arbejde, og det er superdejligt.