Hønemor på krigsstien

Lørdag, 23. april 2011
af Redaktion
Gør klar til at smadre vægge, statuer og fjender for at få hønemors kyllinger fragtet sikkert hjem til hønseburet

Af Mette Munk Heilesen

ANMELDELSE:
Sjældent oversættes gamle børne-lege til spil, men i Chicken Attack skal vi lege "alle mine kyllinger kom hjem". I stedet for ulve er modstanderne dog mursten og lyserøde aber…

Download spillet her...

I Chicken Attack skal de små kyllinger reddes i en Maya-lignende setting.
Kyllingernes mor skal affyre kugler for at smadre vægge, statuer og fjender og samtidig forhindre at kuglerne falder i afgrunden - på mange måder som i et klassisk Breakout-spil.

OM SPILLET

Genre: Arcade & Action
Udgiver: Intenium

Plusser: Dynamik og fleksibilitet
Minusser: Ganske ordinært

Karakter: 4/10

Ødelæg bare alt
Selvom Chicken Attack helt grundlæggende går ud på at smadre alt, så har de fleste baner en form for puzzle - ved at smadre statuer frigives knapper, der kan låse op en ny del af banen. Men ødelægger du bare alt på skærmen, går du ikke helt gal i byen, så puzzle-elementet er ikke voldsomt vigtigt.

God dynamik
Vores kyllinge-mor kan bevæge sig op, ned, højre og venstre for at styre platformen, der skubber bolden, hvilket adskiller Chicken Attack fra andre spil i Breakout-genren. Det giver meget mere dynamik og fleksibilitet.
Spilleren skal sørge for ikke at komme for langt ned mod afgrunden, hvor man mister kuglen, men samtidig er det også farligt at stå højt oppe på banen, da de lyserøde monster-aber kan slå kyllinge-mor ud.

Masser af point
Der er masser af point-indtjening i Chicken Attack, og spillet går da også ud på at tjene så mange point som muligt. Desuden er der masser af bonusser i spillet, for eksempel kan du samle sorte og grønne orme op. Faktisk er det den eneste introduktion til spillet; sorte orme er dårlige og grønne orme giver gode bonusser. Sidstnævnte kan være i form af en ekstra eller en hård kugle. Førstnævnte kan være i form af en ustyrlig eller lille kugle.
At kyllinge-mor kan flyve op og ned på banen er den største attraktion i Chicken Attack, der ellers er et ganske ordinært Breakout-spil.

Download spillet her...

Download masser af gratis spil her...

Se også anmeldelser af...
Dream Day
Supermarket Mania 2