Brev til Puk Elgård: Jeg kan ikke blive klog på min mand

Søndag, 19. maj 2019
Af redaktionen. Ill. Birgitte Ahlmann
De har hver især et barn fra tidligere forhold og var enige om, at de ikke skulle have et fælles barn. Men når hans familie spørger, om de skal have et barn, svarer han, at det er op til hende. Læs Puk Elgårds kloge syn på det dilemma.
Brev til Puk Elgård: Jeg kan ikke blive klog på min mand

Kære Puk

Ligesom mænd siger, at de ikke kan blive kloge på os kvinder, så kan jeg ikke blive klog på mænd.

Jeg er sidst i 30’erne, og min mand er nogle år ældre end mig. Vi har hver især et barn fra tidligere forhold og blev enige om, at vi ikke skulle have fælles børn.

Men så begyndte hans familie at spørge om, hvornår vi skulle have børn. Og hvem skal svare? Mig! For han vil undgå emnet.

Læs også: Han sagde, vi skulle giftes, men der sker ikke noget (link fjernet)

Nu tænker jeg på at blive steriliseret. Når jeg vil tale med ham om det, siger han bare, at det er op til mig. Men hvis jeg venter, så kan vi tale om et fælles barn, når jeg bliver 40 år. Og så er det, at jeg giver op.

Mit barn er ved at flyve fra reden, og tanken om at starte forfra ligger meget fjernt for mig.

Vi har været sammen i en del år. Men hver gang emnet kom op, har han skiftet mening. Så ville han ikke, eller også ville han, hvis det og det kommer i orden først. Vi har altid kunnet tale om alt, men her kan jeg bare ikke blive klog på ham.

Er alle mænd sådan, eller har jeg bare været uheldig?

Carina

Læs også: Brev til Puk Elgård: Hvordan finder vi nye venner?

Kære Carina

Når du skal vurdere, om du er heldig eller uheldig med din partner, skal du nok se på det store og hele billede. Er han ellers en god mand? Støtter han dig i andre af livets udfordringer? Er han mere klar i sine udmeldinger om andre spørgsmål? Er det kun her med det ekstra barn, han virker vævende?

Det virker, som om han ikke kan finde fodfæste. Måske forsøger han at gøre enten sin familie eller dig glad ved at svare det, han tror, I gerne vil høre?

Et barn er en vigtig beslutning. I bliver nødt til at være enige om en eventuel familieforøgelse. Har du kigget helt ned på bunden af dig selv og fundet ud af, hvad dit eget svar er? Er du stensikker på, at du ikke vil have flere børn?

Hvis du er, så må du sige det til ham. Så må du sige højt og tydeligt, at du ikke vil begynde forfra. Jeg tror, I væver for meget frem og tilbage, begge to.

Et tidligere brev til Puk Elgård: Der er ingen ligevægt i vores ægteskab

Jeg ved ikke, om alle mænd er sådan, men jeg har tit hørt om mænd, som ikke ved, om de er klar til babyer. Uden at vide det så tror jeg, at biologien taler mere tydeligt til os kvinder, når det kommer til børn.

Mit råd til dig vil være at finde frem til, hvad du selv ønsker, og så fremlægge det for din kæreste. Jeg tror, han vil støtte dig i dit valg. Jeg tror, han venter på, at du træffer en beslutning. Det kan være grunden til, at han hverken siger for eller imod. Han vil gerne det, du vil.

Bedste hilsner fra Puk