Kære Puk
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Puk, jeg ved, du har lidt af angst, og derfor skriver jeg nu til dig.
Jeg er simpelt hen blevet så nervøs på grund af alt det, der er i gang her i verden i denne tid. Mit hoved kører rundt. Jeg vågner om natten og bliver bange. Jeg er bange for, at vi alle dør af corona, og jeg er meget bange for selv at blive syg.
Læs også: Puk Elgård: Jeg har en lille bøn og en øvelse
Når jeg læser nyheder, ser jeg, at de smittede bliver yngre og yngre, og jeg er selv 23 år. Jeg bor for mig selv og er i gang med et studie. Jeg ser ikke nogen mennesker, for jeg tør ikke gå ud.
Mine forældre er begge førtidspensionister og drikker en del. Jeg har ikke fortalt dem, at jeg har det skidt, for de kan alligevel ikke hjælpe mig.
Hvad skal jeg gøre? Jeg føler mig lukket inde og bange og håber, du kan skrive noget til mig, der gør mig lidt mere rolig.
Den bange
Læs også: Brev til Puk: Hvordan overvinder jeg angsten for angsten?
Ja! Jeg tror, jeg godt kan berolige dig lidt. Først og fremmest vil jeg minde dig om, at din angst ikke er kommet i forbindelse med corona. Når din familiesituation er, som du beskriver, har angsten taget bo i dig, længe før verden kendte til corona.
Når pandemien, som vi nu oplever, bryder ud, sætter angsten fuldt blus på. Din gamle angst tænder for alle signaler. Det er meget normalt, for angsten er en naturlig og meget vigtig følelse, som vi ikke kan undvære. Vi har angst, så vi kan overleve farlige situationer.
Læs også: Elsk din frygt: Angst vil du altid være
Du må prøve at lægge ansvaret fra dig. Vi med angst vil gerne løse alt. Det beroliger vores system, men pandemien kan hverken du eller jeg løse. Forskere, læger og andre over hele verden arbejder i døgndrift for at bremse corona og skal nok få styr på det.
Den måde, du kan bidrage på, er, som du gør: Holde dig hjemme og ikke smitte andre eller dig selv. Derefter skal du tænke lidt på fortiden. Mennesket har været gennem mange sygdomme og pandemier, og mennesket findes endnu. Vi findes også efter corona og skal nok finde tilbage til et leje, hvor vi kan genoptage vores hverdag.
Læs også: Angst styrede Viktors liv
Prøv at adsprede dig selv. Hvis du sætter dig og prøver at tvinge angsten ud af dit system, vil du opleve, at det ikke kan lade sig gøre. Du kan ikke få angsten væk ved at tænke på den. Du kan dulme angsten ved at adsprede dine tanker.
Kan du lægge puslespil eller lave noget håndarbejde? Du kan måske begynde at tegne eller andet kreativt. Når du sætter fokus på noget andet end angst, får din hjerne et lille frirum.
Du er nødt til at acceptere, at du er bange for tiden. Alle er lidt bange, og du reagerer naturligt på en ekstrem situation. Det er okay.
Jeg ved, det er lettere sagt end gjort, men øv dig i at lade angsten være uden at tage stilling til den. Jo mere man bokser med den, jo mere fylder den. Lad være med at læse netaviser eller se nyheder hele dagen. Se nyheder en eller to gange om dagen. Det er rigeligt, og beslut dig for et medie, hvor du vil finde dine nyheder. Man bliver totalt bims af at tjekke nyheder på alle de platforme, der findes.
Læs også: Min angst skal ikke knække mig
Jeg sender dig en krammer, for jeg ved, det er hårdt, men lad ikke angsten trække dig rundt ved næsen. Anerkend, at du har den, og sig tak, fordi den passer på dig, men du er okay. Du er i gang med at passe på dig selv.
Går det helt galt, så skriver du igen, og ellers finder du en telefonrådgivning. Der er mange, der tager opkald i disse tider.
Mange varme hilsner fra Puk
Læs også: Værd at vide om angst
Vi er tilflytterne, som ingen gider
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?