Brev til Puk: Vil ikke dele gravsted med hans første kone

Da jeg er havnet i et dilemma og ikke ved, om jeg er for snæversynet, kunne jeg godt tænke mig at høre din mening.

Læs også: Kvinde til Puk: Også blomster til begravelsen?

Jeg har fundet den mest fantastiske mand. Vi er begge sidst i 40’erne, er sikre på, at det skal være os og vil gerne giftes. Jeg har ikke været gift før, han har været gift to gange. Hans første kone begik selvmord for 15 år siden på grund af psykisk sygdom. Han og hans anden kone blev skilt, da de voksede fra hinanden, og kærligheden døde.

Jeg er klar over, at vi begge har noget med i bagagen, men han har ikke rigtig fået ”ryddet op” i sit liv med de to koner, og jeg har måttet bide meget i mig.

Ad omveje har jeg nu fundet ud af – min kæreste ved ikke, at jeg ved det – at hans første kone er begravet på hans families familiegravsted, hvor også hans far og noget øvrig familie ligger begravet. På et tidspunkt skal hans mor også ligge der, og han skal også selv begraves der.

Læs også: Puks brevkasse: Hvordan får jeg mit frirum tilbage?

Alt stritter af modvilje i mig for at komme til at ligge ved siden af hans første kone og skulle ”dele” ham på den måde. Så kan jeg tillade mig at foreslå følgende:

1. Hvis han fastholder, at han VIL begraves på familiegravstedet, kan jeg så bede ham om at flytte den første kones gravsten til et andet gravsted?

2. Vi kan lade hans første kone blive liggende og finde et andet/vores eget gravsted, hvor vi begge kan ligge?

Den rådvilde

Læs også: Puks brevkasse: Tog fejl - 2020 bliver ikke mit bedste år

Kære Den rådvilde

Åh, når nu det er så svært for os mennesker at være rummelige i livet, kan vi så i det mindste ikke være det i døden?
Kan vi ikke forenes og tilgive, når vores dage på denne jord er slut?

Læs også: Puks brevkasse: Kan jeg gøre noget for at genoprette kontakten?

Jeg er muligvis ikke der, hvor du er, for jeg kan ikke helt forstå, at det skal fylde så meget hos dig. Din kæreste og kommende mand forsøger at drage omsorg for et ulykkeligt menneske, som han var sammen med i mange år, og som han måske ikke forstod i livet, men har en længsel efter at skærme i døden.

Lad ham dog det. Læg dig ved siden af. Find ro ved tanken. I to, du og han, har livet, kærligheden, fremtiden foran jer.

Læs også: Puks brevkasse: Svigerforældrene foreslår, at vi flytter ud til dem

Hvorfor dvæle ved graven nu? Er det, fordi han holder det hemmeligt? Så spørg ham. Lad ham sætte ord på det.

I møder hinanden sent i livet, og derfor har I bagage med. Vend snuden mod livet og kærligheden. Det giver langt mere mening.

Bedste hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Jeg vil gerne sende et nødråb til min mor