Den der hilsepligt driver mig til vanvid

Jeg bor i en lille eller mellemstor by, men fordi jeg kommer fra Aarhus, føles byen som lille. Jeg har nu boet her i fem år og trives her med min kone og vores lille datter.

Hver dag kører jeg på arbejde og hjem igen. Når jeg er hjemme, hopper jeg enten på cyklen eller trækker i løbetøjet – og hver eneste gang, jeg passerer nogen i gaderne, hvad enten det er i bil, på cykel eller i løbesko, skal jeg løfte hånden og hilse, når ALLE kommer forbi. Det driver mig til vanvid.

Hvis jeg har hilst på folk, når jeg kørte på arbejde og hilst, da jeg kørte hjem, og hvis jeg så også skal hilse, når jeg løber forbi folk på udturen og på hjemturen, så skal hver person have fire vink hver dag.

Jeg møder måske 10 mennesker hver dag, det er 40 vink om dagen, 280 vink om ugen, 1.120 vink om måneden og 13.440 vink på et år.

Hvis man ikke hilser, er man et arrogant svin, der tror, man er mere end andre. Men jeg vil gerne bare have lov til at sidde i min bil, køre for mig selv eller putte høretelefoner i ørene og løbe eller cykle uden at skulle tage stilling.

Jeg har enormt travlt i min hverdag og skal forholde mig til helt utroligt meget. Er det virkelig arrogant bare at ville passe sig selv lidt, når man har fri?

Uh, jeg har selv boet på landet, og der var vinkearmen den muskel, man trænede allermest.

Bummelum, hvad skal jeg dog svare til dette indlæg?

Den ene side af mig har lyst til at svare, ”nu løfter du bare den skide arm og hilser, hvor svært kan det være?”, og den anden side af mig forstår egentlig godt, at du ikke gider.

Drop regnestykket. Når man gør det op som et regnestykke på den måde, du har gjort, så kan man hver dag tilføje flere konkrete og optalte irritationer til listen over det, der gørlivet surt. Hver gang, du løfter armen, kan du tælle 13.440 plus 1. Det er stressende.

Vi lever jo i et frit land. Det er helt din egen beslutning, om du vil hilse, når du passerer eller ej.

De vink, du omtaler, er det den eneste kontakt, du har med de andre borgere i byen? Er der andre dage, hvor du støder på folk og kan nå at få en lille sludder med dem? Her kunne du jo lige flage, at når du f.eks. dyrker motion, er du i din egen verden, og derfor drøner du bare forbi uden at sige hej.

Min fornemmelse er, at du ikke har så meget kontakt med de andre i byen, du er en travl mand, men det nager alligevel din forfængelighed, hvis de taler dårligt om dig.

Det kan jeg sagtens forstå. Vi vil jo alle sammen gerne være populære. For nogle mennesker er det en meget lille ting at løfte armen og vinke, for andre er det en stor udfordring. Jeg er sikker på, der er mange, der genkender det, du beskriver, og godt forstår dig.

I svære dilemmaer må man altid ty til kompromisets kunst. Kan du ikke vinke én gang om dagen og så finde ro med det? Det er faktisk ikke sikkert, der sker så meget ved at droppe de fleste vink. I virkeligheden kan det være, at al den støj om vinken eller ikke vinken mest foregår i dit eget hoved. Jeg kan i hvert fald sige, at da jeg selv boede på landet, registrerede jeg faktisk ikke, hvem det var jeg vinkede til, jeg løftede bare armen pr. automatik, men jeg ville ikke kunne gengive, hvem jeg havde mødt.

Én ting er sikkert: Hold op med at binde negativ energi i det vinkeri. Dér, hvor dit fokus er, forsvinder din energi hen. Det ved en travl mand som dig.