Nyheder om terror gør mig angst

Jeg ved, at du ikke kan løse min situation eller mit problem, men måske kan du komme med et godt råd til mig. Jeg fylder snart 40 år og har et ganske udmærket liv med job, mand og børn, men jeg går med en konstant uro, for hver eneste gang jeg åbner for fjernsyn eller netaviser, så er der nyheder om terror. Der bliver sprunget bomber, og lastbiler mejer folk ned.

Vi bor lidt uden for København, så jeg skal tage S-toget på arbejde hver dag, og alle andre passagerer i toget ser ud til at være ligeglade, mens jeg sidder med hjertet oppe i halsen og er bange for, at der vil ske noget, når vi når frem til Nørreport eller hovedbanegården. Jeg tør ikke tage mine børn med i Tivoli eller til indre by. Jeg er simpelthen så bange for, at der skal ske noget.

Samtidig ved jeg godt, at det ikke nytter at være bange, og det nytter jo slet ikke at give sin angst videre til sine børn, men jeg er ved at eksplodere indeni, fordi jeg tænker, at det kun er et spørgsmål om tid, før det rammer her, og jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på det.

Kender du det fra dig selv, Puk? Du virker som et positivt menneske, og jeg misunder dig dit gode humør.

Jeg ville ønske, at jeg selv kunne se lyst på tingene, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme denne angst til livs. Har du et råd til mig?

Du er ikke den eneste, der har skrevet til mig om den problematik. Mange har det som dig, også selv om man ikke kan se det på dem i toget eller på gaden.

Vi lever i en svær tid, og der er ingen tvivl om, at risikoen for, at Danmark bliver ramt af terror, er til stede. Jeg kører selv meget i S-tog, og min arbejdsplads ligger på Københavns hovedbanegård, så du kan tro, at tanken også strejfer mig flere gange om ugen.

Det værste ved din angst er, at den er relevant. Ingen kan sige til dig, at det er ubegrundet, at du er bange. Men risikoen for, at du bliver ramt af terror, stemmer ikke overens med den tid og de kræfter, du bruger på at frygte det. Vi er virkelig nødt til at fortsætte vores dagligdag og gøre, som vi plejer. I hvert fald næsten, for politi og myndigheder beder os være årvågne, holde øje med, om vi ser noget mistænkeligt, og så reagere, hvis vi gør.

Det er det bedste bidrag, vi kan give til den situation, vi alle befinder os i. Jeg synes, du skal lade være med at se nyhedsudsendelser i en periode. Sluk din telefon, når du kommer hjem. Lad være med at ligge og læse nyheder på iPad eller computer, før du sover − det er jeg selv slem til.

Beslut dig for at fokusere på det positive. Det er noget, man kan tvinge sin hjerne til. Det er hårdt arbejde at stoppe alle tankerne, men man kan godt, hvis man virkelig arbejder med sit sind.

Vi er her, vi lever, og vi vil ikke spilde vores dyrebare dage med at bekymre os om noget, der måske eller måske ikke sker.