Jeg er alene og plejer at invitere børn og børnebørn, og det har altid været sådan, at det er mig, der inviterer – og mig, der betaler.
Men mine udgifter er steget så meget. Jeg har stadig mit arbejde, og jeg tror ikke, at børnene tænker over, at jeg er presset økonomisk. De har nok i deres, og jeg vil heller ikke gøre dem bekymrede.
Men en jul kan sagtens koste mig 10.000 kroner med mad, gaver og det hele, og den opsparing, jeg havde, har jeg brugt på regninger.
Hvordan kan jeg løse denne situation? Jeg ligger søvnløs over det, kan jeg sige dig.
Mor, mormor, farmor og svigermor.
10.000 kroner?! Skal du betale det helt alene?
Krise eller ej – så er der slet ingen rimelighed i, at du skal bære de store udgifter helt selv.
Hør her, du taler rent ud af posen og siger det til børnene, som det er. Man skal have boet under en sten, hvis ikke man har opfanget, at der er økonomisk krise i Danmark.
Det er den allermest plausible grund til, at vi står sammen og deler udgifter, også nu den kommende jul. Det kan ALLE forstå.
Ud med sproget og væk med forfængeligheden. Jeg har før her i brevkassen opfordret til, at vi taler åbent om vores økonomiske udfordringer i denne svære tid.
Det vil hjælpe os alle sammen, hvis vi ikke er bange for at sætte ord på den tid, vi lever i, og de udfordringer, det giver.
Glædelig jul og varme hilsner fra Puk.