Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Da jeg blev skilt i 2015 efter små 10 års ægteskab, var jeg så heldig, at min chef ”kendte nogen, som kendte nogen”, som kunne skaffe mig en dejlig, billig lejelejlighed i indre København.
Nu er jeg 45 år og mødte for et lille års tid siden en jævnaldrende mand, også fraskilt og barnløs, på en konference. Der var god kemi mellem os, og vi begyndte at ses. Først til samvær og hygge på en café eller restaurant i byen, siden på skift hos hinanden, og efter en måneds tid stod det klart, at vi havde lyst til hinanden, og vi indledte et egentligt forhold.
Læs også: Brev til Puk: Hans rudekuverter står uåbnede
Vi har det virkelig godt sammen på alle områder. Har de samme værdier, mange fælles interesser, og efterhånden er vi også blevet introduceret til hinandens venner, hvilket har givet nye positive oplevelser.
Hvad er så problemet? Jo, siden vi indledte vores forhold, har vi stort set altid opholdt os i hans dejlige hus, der er omgivet af en stor have i en forstad til København. Det har fungeret fint, selv om jeg kun er flyttet ind med noget af mit tøj, og hvad jeg ellers har brug for til hverdag. Og jeg er kun taget kortvarigt ind i min lejlighed for at vande planter og tjekke, at alt er, som det skal være.
Læs også: Puks brevkasse: Vi er aldrig alene i sommerhuset
Da han for en måned siden spurgte mig, om jeg ikke skulle sige min lejlighed op og flytte permanent ind hos ham – vi kunne sagtens flytte rundt, så der også var plads til nogle af mine møbler m.m. – da overrumplede han mig.
For jo, jeg vil gerne bo permanent sammen med ham. Men fordi jeg i mit ægteskab oplevede at blive svigtet og ”sat på gaden”, så tør jeg ikke droppe min billige lejlighed allerede nu. Jeg har brug for en flugtvej/en bagdør, hvis vores forhold alligevel ikke holder.
Læs også: Puks brevkasse: Genboen går nøgen rundt i sin lejlighed
Det forsøgte jeg at forklare ham, men det kan han desværre slet ikke forstå og er nu i tvivl om, om jeg virkelig vil os. Det vil jeg jo, jeg elsker ham og han mig, men …
Hvad synes du, jeg skal gøre, Puk? Jeg vil lige tilføje, at det slet ikke handler om økonomi og deling af udgifter.
Jomfruen
Læs også: Puks brevkasse: Svigerforældrene foreslår, at vi flytter ud til dem
Du skal beholde lejligheden. Længere er den ikke. Hvis det er det, der skal til, for at du kan føle dig tryg i forholdet, så må du selvfølgelig beholde den.
Hvorfor er det egentlig dig, der skal give dig, og ikke ham? Hvorfor er det hans regler, der gælder? Hold du bare fast i dine egne behov. Du er en voksen kvinde, og du har lov til at træffe beslutninger om dit eget liv.
Læs også: Brev til Puk: Må man prutte foran sin kæreste?
Du har brug for, at han ser dig. Brug for, at han hører dig. Hvis du er kommet ud af et forhold med en dominerende mand, så er det nu, du træder frem til pladen og stiller dine egne betingelser, og på den måde finder du ud af, om du har fundet en mand, der kan rumme det. Du finder også ud af, om du har udviklet dig, eller om du bare gentager det gamle mønster.
Held og lykke. Du må gerne stille krav. Det er helt okay.
Kærlig hilsen Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?