Jeg har modtaget et brev fra en læser, der undrer sig over, at hun har læst det samme spørgsmål i forskellige blade. Hun føler sig forvirret og ved ikke, om hun længere kan stole på vores brevkasser. At jeg ikke bringer selve brevet skyldes, at det består af et par udklip af forskellige breve, som brevskriveren mener, er de samme, og det er lidt svært at bringe billeder og udklip her.
Men det korte af det lange er, at det sagtens kan ske, at de mennesker, der søger råd i min brevkasse, også søger råd et andet sted. Det er der ikke noget forkert i. Det er helt i orden, hvis man vil have en second opinion og rådføre sig flere steder.
Af og til bliver jeg bedt om at maskere de oplysninger, der er i brevene. Er der f.eks. en mor til tre drenge, bosiddende i Køge, der beder mig om råd og samtidig beder mig sløre, at brevet kommer fra hende, så imødekommer jeg det og kan ændre by og andre kendetegn, der kan afsløre, at brevet er fra hende. Det er o.k. at ville være anonym. For mig er det hverken geografi eller antal børn, der er det vigtige, men derimod det dilemma, som brevskriveren befinder sig i.
Det kan selvfølgelig skabe forvirring, hvis man køber to blade og læser to brevkasser, og samme brev dukker op begge steder. Og hvis det så ovenikøbet er maskeret på forskellige måder, så er forvirringen da total. Men som nævnt, det kan godt forekomme. Jeg tjekker ikke andre brevkasser for at se, om læserne af mine sider har søgt råd andre steder. Jeg er kun glad for, at et så forholdsvis gammelt begreb som en brevkasse stadig er i live og fungerer på så fin og enkel vis, at vi kan dele oplevelser og livserfaringer på denne måde i et ugeblad.
Tak, fordi I læser med og deler jeres oplevelser, store som små, med mig uge efter uge.
Kærlig hilsen Puk