Hvad ved du egentlig om Parkinsons syge?

Onsdag, 12. februar 2025
Læge Anne Klint
Foto: Colourbox
Parkinsons syge er en af de neurologiske sygdomme, som er i vækst, og der forskes i både årsager og behandling. Men hvor meget ved du egentlig om sygdommen?
Langsom gang, stive lemmer og rysten af lemmerne i hvile er typiske symptomer.
Langsom gang, stive lemmer og rysten af lemmerne i hvile er typiske symptomer.

Parkinsons syge er en af de neurologiske sygdomme, som er i vækst. Nogle tilfælde skyldes, at vi bliver ældre og ældre, da alder er en risiko for at udvikle sygdommen, men det kan ikke forklare hele stigningen, hvorfor arvelighed, mikrober og miljø også er under luppen hos forskerne.

Måske ved du, at sygdommens typiske symptomer er langsom gang, stive lemmer og rysten af lemmerne i hvile? Men ved du også, at ikke alle patienter har alle symptomer, og at hos nogle begynder den atypisk med kun et enkelt symptom først.

De fleste patienter får sygdommen i 60-års-alderen, men fem procent får den allerede før 50-års-alderen.

Forbedret behandling

Behandlingen af Parkinsons syge har ændret sig en del de seneste 10 år.

I dag har man ud over at kunne give tabletter også mulighed for at indoperere elektroder i hjernen, der kan bedre sygdommen, samt give medicinen i pumper og plastre, hvor den optages meget bedre end i tabletform, hvor en del nedbrydes i mave og tarm uden at nå hjernen.