Hønefuld og festlig

Mandag, 11. april 2011
af Redaktion
Den strikkede og filtede høne gemmer posen fra papvinen, og så pynter den da samtidig gevaldigt på påske- og forårsbordet!
Foto: Sandnes Garn
Foto: Sandnes Garn

HØNE TIL VINPOSE
Materialer: "Fritidsgarn" (100% ren, ny uld/50 g = 70 meter): 200 g lime 8514, 50 g orange 3408 + rester i turkis, rosa og gult (til pynteknapper). Rundp + strømpep nr. 5½. Hæklenål nr. 4½ . 4 knapper. 2 øjne. Orange filt (til næb).
Garn fra Sandnes Garn, tlf. 49 76 39 69).
Strikkefasthed: 15 m = 10 cm i glat.
1 rille = 2 p r frem og tilb.

Se forkortelser og brugertips her

Krop: Slå 100 m op med lime og strik 10 riller frem og tilb. Tag 4 m ind jævnt fordelt (strik 2 r sm), strik riller som før og gtg indt på hver 4. p, til der er 12 m tilb. Strik 3 p uden indt og strik på næste p 2 r sm pinden ud. Klip garnet og træk tråden gennem de rest 6 m. Træk godt sm og sy siderne sm fra toppen og ca. 18 riller ned (= midt bag).

Bund: Strik 100 m op med lime og strømpep langs opslagskanten. Strik 1 omg glat. Tag på næste omg 8 m ind jævnt fordelt: ?Strik 10 r, 2 r sm, 11 r, 2 r sm?, gtg ?-? omg rundt. Gtg indt på hver 2. omg og med 1 m mindre imellem indt for hver indt-omg til der er 20 m tilb. Strik 1 omg uden indt. Strik på næste omg 2 r sm omg rundt. Klip garnet og træk tråden gennem de rest 10 m. Træk godt sm og hæft godt.

Vinger: Slå 3 m op med lime og strik riller frem og tilb samtidig med, at der tages 1 m ud i den ene siden på hver p, til der i alt er 29 m på p (= 13 riller). Luk af. Strik den anden vinge magen til.

Hanekam: Beg foran på toppen og hækl 1 fm med orange. ?Hækl 20 lm, 1 fm helt tæt på forrige fm?, gtg ?-? 8 gange. Hæft trådene på vr-siden.

Pynteknapper: Lav 4 pynteknapper, én i hver farve, med 5 riller imellem hver "knap". Den nederste efter 15 riller: Stik hæklenålen under en m og træk tråden op. Slå 7 gange om nålen, stik nålen ned i samme m og træk tråden gennem løkkerne. Trådene stikkes ned på vr-siden og bindes sm.

Montering: Hækl 1 rk fm langs højre side midt bag sådan: Beg øverst på kroppen og hækl 2 fm (1 fm i hver m), ?4 lm, spring 2 m over (= knaphul), 4 fm (1 fm i hver m)?, gtg ?-? i alt 4 gange. Hækl videre i km til der er 2 cm tilb fra opslagskanten (så der er plads til tappehanen). Sy de 2 nederste cm sm. Sy vingerne fast. Beg ved samme højde som den øverste pynteknap.

Filtning: Filt arb ved 40 grader i vaskemaskinen. Put vinposen fra papvinen ind i hønen og form hønenes facon, mens den endnu er våd.

Efter filtning: Ben: Klip 7 tråde orange garn a 110 cm. Fold trådene på midten og sno dem til en snor. Knyt en knude i enden + en knude midt på snoren til knæ. Lav det andet ben på samme måde. Sy benene til kroppen midt for med ca. 2 cm mellemrum.

Næb: Klip 1 stk orange filt på 5 x 3,5 cm. Fold stykket på midten og sy det til midt for ca. 8 cm ned fra toppen. Sy øjnene fast og sy knapper i til lukning midt bag.

Strikkeopskrift: Sandnes Garn


Hæklede påskeæg

Til påskebordet

Dessert: Påskeæg

Bag sjove påskeæg

Dug med tulipaner