Strik: Sweater med rullekrave

Tirsdag, 27. december 2022
Opskrift og foto: Viking Garn.
Her får du opskriften på en smuk klassisk sweater i tofarvestrik, som du vil elske at bære i den kolde vintertid.
Sweater med rullekrave

Strikkeopskrift på sweater med rullekrave

Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL)

Overvidde: 86 (94) 103 (111) 120 (129) cm

Hel Længde: 62 (64) 66 (67) 68 (69) cm

Ærmelængde: 45 (46) 47 (48) 49 (50) cm

Garn: Viking Hobbygarn (100 % australsk uld; 50 g = ca. 70 meter)

Garnforbrug:

Fv 925/Kongeblå: 9 (10) 10 (11) 12 (13) nøgler

Fv 900/Hvid: 6 (6) 7 (7) 8 (8) nøgler

Vejledende pinde: Pind nr. 5 ½ og 6

Strikkefasthed: 14 m glatstrik i bredden på pind 6 mm = 10 cm

Husk at overholde strikkefastheden for at være sikker på at opnå et vellykket resultat.

Tip: Når du strikker mønster med 2 farver, er det meget vigtigt, at du holder trådene korrekt og bevarer samme farvedominant. Hvis du skal lave et omslag, skal det altid være med den samme farve.

Opskrift:

Slå 120 (132) 144 (156) 168 (180) m op på pind nr. 5 ½ med kongeblå, og strik ca. 10 cm rundt i rib (1 ret, 1 vrang).

Skift til pind nr. 6 og strik mønster efter diagram. Begynd ved pil for valgte størrelse og strik, til arb måler 40 (41) 42 (43) 43 (43) cm.

Sæt et mærke rundt om 1 m i hver side med 59 (65) 71 (77) 83 (89) m til forstykke og bagstykke (mærkemasken er ikke medregnet).

Luk 9 m af i hver side (mærkemasken og 4 m på hver side af denne). Læg arb til side, og strik ærmer.

Ærmer: Slå 30 (32) 34 (36) 38 (40) m op på pind nr. 5 ½ med kongeblå, og strik ca. 10 cm rundt i rib (1 ret, 1 vrang).

Skift til pind nr. 6, og strik 1 omgang ret, og tag ud jævnt fordelt til 60 (60) 66 (66) 72 (72) m.

Strik mønster efter diagram, begynd ved pilen for valgte størrelse. Strik, til ærmerne måler 45 (46) 47 (48) 49 (50) cm.

Afslut med samme mønsteromgang som på kroppen, og luk 9 m af midt under ærmet på sidste omgang (midterste maske og 4 m på hver side af denne). Strik et ærme til på samme måde.

Bærestykke med raglanaflukning: Strik ærmerne ind på kroppen = 204 (216) 240 (252) 276 (288) m.

Fortsæt med mønster som før på ærmer og krop.

Ved hver sammenføjning strikkes der således: Strik til 2 m før sammenføjningen, strik 4 m med kongeblå, disse strikkes med kongeblå hele tiden (= mærkemasker). Gentag dette ved alle sammenføjninger.

Strik 3 (2) 2 (1) 1 (1) omgange. På næste omgang lukkes der af til raglan således. Strik, til der er 1 m tilbage før de 4 mærkemasker, strik 2 ret sammen med kongeblå, strik 2 m, tag næste m løs af, 1 ret med kongeblå, træk den løse m over.

Gentag dette ved alle sammenføjninger = 8 m lukket af.

Strik 3 (2) 2 (1) 1 (1) omgange. Gentag raglanindtagningerne.

Fortsæt herefter med at gentage raglanindtagningerne på hver anden omgang, til der i alt er taget ind 17 (18) 20 (22) 23 (24) gange i højden.

Der er nu 68 (72) 80 (76) 92 (96) m på omg. Strik 1 omgang glatstrik med kongeblå.

Halskant: Strik 1 omgang glatstrik langs halsåbningen på pind nr. 5 ½ med kongeblå og korriger maskeantallet til ca. 68 (72) 74 (76) 80 (82) m.

Strik 10 cm rundt i rib (1 ret, 1 vrang). Skift til pind nr. 6 og fortsæt med ribstrik, til halsen måler 22 cm.

Luk af med ret over ret og vrang over vrang.

Diagram til sweater med rullekrave