Julestrik: Sweater i klassiske julefarver

Tirsdag, 22. november 2022
Opskrift og foto: Viking Garn.
Her får du opskriften på en varm julesweater, som er klar til at blive strikket. Smuk mønsterstrik og fine detaljer indrammer sweateren og giver den karakter.

Strikkeopskrift: Sweater i klassiske julefarver

Størrelse: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL

Overvidde: 87 (95) 102 (109) 116 (124) 131 cm

Hel Længde: 62 (64) 65 (67) 68 (69) 70 cm

Ærmelængde: 46 (47) 48 (49) 50 (50) 50 cm

Garn: Viking Alpaca Storm (40 % alpaka superfine, 40 % merinould, 20 % nylon; 50 g = 133 meter)

Garnforbrug:

Perlegrå/512: 7 (8) 8 (9) 10 (11) 11 nøgler

Vinrød/558: 3 (3) 3 (3) 4 (4) 4 nøgler

Vejledende pinde: Pinde 3 og 4 mm

Strikkefasthed: 22 m glatstrik på p 4 mm = 10 cm i bredden

Info: Sweateren strikkes nedefra og op.

Tip: Når du strikker mønster med 2 farver, er det meget vigtigt, at du holder trådene korrekt og bevarer samme farvedominant. Hvis du skal lave et omslag, skal det altid være med den samme farve.

Bul: Slå 192 (208) 224 (240) 256 (272) 288 m op på p nr. 3 med vinrød, og strik rundt i rib (1 r, 1 vr), til arb måler 8 cm.

Skift til p nr. 4, og strik mønster efter diagram B, derefter glatstrik med perlegrå, til arb måler ca. 42 (43) 44 (44) 44 (44) 44 cm.

Sæt et mærke omkring 1 m i hver side med 95 (103) 111 (119) 127 (135) 143 m til hver del (eksklusive mærkemasken). På næste p lukkes 11 m af i hver side, mærkemasken + 5 m på hver side af denne.

Læg arb til side, og strik ærmer.

Ærmer: Slå 48 (52) 54 (56) 58 (60) 60 m op på p nr. 3 med vinrød, og strik 8 cm rundt i rib (1 r, 1 vr).

Skift til p nr. 4. Strik 1 omg glatstrik, og tag jævnt ud til 56 (56) 64 (64) 64 (72) 72 m. Strik mønster efter diagram B. Når mønster B er færdig, strikkes resten af ærmet i perlegrå.

Sæt et mærke ved omgangens begyndelse (= midt under ærmet), og tag 1 m ud på hver side af mærket.

Gentag udtagningerne ca. hver 3 ½ (3) 3 ½ (3) 3 (3 ½) 3 cm, til der er 78 (82) 86 (90) 94 (98) 102 m på omg, og til arb måler 46 (47) 48 (49) 50 (50) 50 cm. På sidste omg lukkes 11 m af midt under ærmet, mærkemasken + 5 m på hver side af denne.

Strik et ærme til på samme måde.

Bærestykke: Strik alle dele ind på samme rundp med et ærme over hver aflukning på bullen = 304 (328) 352 (376) 400 (424) 448 m på omg. Begynd bag ved højre skulder.

Strik 1 omg glatstrik, og sæt et mærke i hver sammenføjning (= 4 mærker).

Raglanaflukning: Strik glatstrik som før frem til 2 m før mærke, tag 1 m løs af, 1 r, træk den løse m over, 2 r sm, gentag dette ved alle sammenføjninger = 8 m lukket af.

Gentag raglanaflukningerne på hver anden omg, til der er lukket af i alt 10 (11) 12 (13) 14 (15) 16 gange i højden = 224 (240) 256 (272) 288 (304) 320 m.

Begynd bag ved højre skulder og strik og luk af efter mønster A (Placér mønsteret, således at der kommer en mønsterrapport midt foran). Der er 112 (120) 128 (136) 144 (152) 160 m tilbage, når aflukningerne er færdige.

Strik 2 (2) 3 (3) 4 (4) 4 omg glatstrik med vinrød, og luk jævnt af på sidste omg til 96 (100) 104 (108) 112 (116) 120 m.

Halskant: Skift til p nr. 3. Fortsæt med vinrød og strik rundt i rib (1 r, 1 vr), til halskanten måler 4 cm. Strik 3 omg r. Luk m af.

Montering: Sy sammen under ærmerne. Hæft alle løse tråder.