Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
STRIBET BABYSÆT
Str: 68 og (74) cl.
Materialer: "Bumbo økologisk bomuld" (100% økologisk bomuld/50 g = 180 meter): 2 ngl lysegrøn 705 + 2 ngl beige 706. Strikkepinde nr. 2½ + 3. Rundp nr. 3, 40 cm. Elastik til løbegang.
Garn fra Bumbo, tlf. 98 82 14 88.
Strikkefasthed: 27 m glat på p 3 = 10 cm i bredden.
Striber A: Skiftevis 6 p grøn og 6 p beige.
Striber B: Skiftevis 2 p grøn og 2 p beige.
Se forkortelser og brugertips her
Bluse
Ryg: Slå 67 (73) m op på p 2½ med beige og strik 6 p rib (1 r, 1 vr). Forts i glat med striber A på p 3. Når arb måler 22 (24) cm: Luk de midterste 25 (27) m til nakke og strik hver side færdig for sig. Luk i halssiden på hver 2. p for yderligere 1 x 2 m og 1 x 1 m. Luk til sidst de rest 18 (20) m til skulder.
Forstk: Strik som ryg, til arb måler 14 (16) cm. Del nu arb til poloslids: Venstre forstykkehalvdel = 37 (40) m: Strik de første 30 (33) m i glat med striber som før og slut med 7 m rib (1 vr, 1 r) med grøn. Strik forkanten med et separat lille ngl garn og sno garnerne på bagsiden ved farveskift, så huller undgås. Når slidsen måler 7,5 cm: Luk fra halssiden på hver 2. p for 1 x 7 m, 1 x 4 m, 1 x 3 m, 2 x 2 m og 1 (2) x 1 m. Luk de rest 18 (20) m til skulder i samme højde som på ryg. Højre forstykkehalvdel: Slå 7 m op til underfald i poloslidsen og forts over de ventende 30 (33) m = 37 (40) m. Strik rib med grøn over underfaldets 7 m og glat i striber over de 30 (33) m (som på venstre forstk, blot spejlvendt). Luk til hals og skulder som på venstre halvdel af forstk.
Ærme: Slå 43 (47) m op på p 2½ med beige og strik 6 p rib. Forts derefter i glat med striber B på p 3, idet der tages 1 m ud i begge sider på hver 6. p 6 gange = 55 (59) m. Når ærmet måler 16 (17) cm lukkes alle m af.
Montering: Sy skuldersømme.
Krave: Strik 83 (89) m op langs halsen, beg og slut ved slidsens forkanter. Strik 4 cm rib og luk af i rib. Sy underfaldet fast i bunden af poloslidsen. Sy de øvrige sømme.
Bukser
Bukseben: Slå 62 (64) m op på p 2½ med beige og strik 6 p rib (1 r, 1 vr). Skift til p 3 og strik glat i striber B, idet der tages 1 m ud i begge sider på hver 12. p 2 gange = 66 (68) m. Når benet måler 11,5 (13,5) cm lægges det til side og der strikkes næste ben mage til. Sæt nu begge benene på rundp 3 og forts rundt, idet der slås 8 m op mellem benene både for og bag til kiler = 148 (152) m. Tag 1 m ind i hver side af de to kiler på hver 2. omg, til der ikke er flere m tilb i kilerne. Tag 1 m ind på midten af hvert ben på hver 10. p 2 gange = 128 (132) m. Når arb måler 22 (26) cm strikkes vendepinde over bagen. Del arb midt på hvert ben = 64 (66) m. Strik nu frem og tilbage over disse m, idet der vendes 3 x 3 m længere inde i arb på hver 2. p. Lav omsl på p hver gang der vendes! På første p efter alle vendinger strikkes over alle m på bagbuksen, idet omsl strikkes sm med den flg. m, så der undgås huller ved vendingerne. Forts derefter rundt over alle m. Når arb måler 24 (28) cm, strikkes 1 omg vr (= ombukningskant) og derefter strikkes videre i glat. Når arb måler 26 (30) cm lukkes m af.
Montering: Sy sømmene. Buk om og sy løbegangen i taljen fast langs indersiden (lad 1 cm stå åben til elastik). Træk elastikken gennem løbegangen og sy enderne sm.
Strikkeopskrift: Lise Harder
Strik mere til de mindste...
Babybluse med snoninger
Retstrikkede blebukser
Babykjole