
Størrelser: (S) M (L) XL (XXL) XXXL
Passer brystmål: (85) 95 (105) 115 (125) 135 cm
Arbejdets overvidde: (89) 98 (108) 116 (126) 135 cm
Hel længde fra skulder: ca. (49) 51 (52) 54 (55) 56 cm
Ærme fra halskant: ca. (53) 55 (56) 56 (57) 58 cm
Garn: Hannah by Permin
Garnforbrug: (7) 7 (8) 8 (9) 9 nøgler 880121/Lys Lavendel
Andet: (5) 5 (6) 6 (6) 6 knapper
Vejledende pinde: Rundp nr. 3 og 3,5 (40 og 80 cm), strømpep nr. 3 og 3,5
Strikkefasthed: 24 m x 35 p glatstrik med to tråde Hannah på p nr. 3,5 = 10 x 10 cm
Forkortelser: r = ret, vr = vrang, p = pind, m = maske, omg = omgang, dr = drejet, sm = sammen, M = markør
Info: Cardiganen strikkes oppefra og ned i dobbelt garn. Forkanter og knaphuller strikkes undervejs.
Der strikkes strukturmønster efter diagram i raglan, og der tages ud ved siden af disse m. Ærmerne sættes til hvile, imens for- og bagstykket strikkes færdigt.
I-cordkanter: I starten af p: Tag 1 m løs af, som om den skulle strikkes vr, med garnet foran arbejdet, strik 1 r og derefter 6 m retstrik.
I slutningen af p: Strik, til der er 2 m tilbage på p, tag 1 m løs af, som om den skulle strikkes vr, med garnet foran arbejdet, strik 1 r.
Strik på samme måde fra både retsiden og vrangsiden.
Raglanudtagninger: 1 m før 1., 3., 5. og 7. M: Løft lænken op mellem m bagfra, og strik den r.
1 m efter 2., 4., 6. og 8. M: Løft lænken op mellem m forfra, og strik den dr r.
Indtagninger: Før M: Strik til 2 m før M, tag 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over den strikkede.
Efter M: Strik 2 r sm.
Knaphul fra retsiden:
Når der 5 m tilbage på p: Slå om, 2 r sm, strik p ud. Strik omslaget r på næste p.
Første knaphul strikkes, når halsribben er færdig og derefter med ca. (10) 10,5 (9) 9 (9,5) 9,6 cm’s mellemrum (4) 4 (5) 5 (5) 5 gange.
Nederste knaphul kommer næsten til at sidde mellem rib og glatstrik.
Halskant: Slå (127) 129 (133) 135 (137) 141 m op med dobbelt Hannah på rundp nr. 3. Strik 1 p r (= vrangside).
Næste p strikkes således: 2 I-cordmasker, 6 m retstrik (= 8 m til forkant gennem hele arbejdet), ☆ 1 r, 1 vr ☆, gentag ☆-☆, til der er 9 m tilbage på p. Strik 1 r, 6 m retstrik, 2 I-cordmasker (= 8 m til forkant gennem hele arbejdet).
Fortsæt, til ribben måler 4 cm. Slut efter en p fra vrangsiden, samtidig med der tages (2) 8 (8) 2 (0) 0 m ud jævnt fordelt ved at strikke 2 m i samme m = (129) 137 (141) 137 (137) 141 m
Sæt M ved forkanten. Arbejdet måles fra denne M.
Bærestykke: Skift til rundp nr. 3,5, og strik nu glatstrik, forkanter som tidligere og raglan efter diagram. Inddel således: Venstre forstykke: 8 m forkant, (7) 9 (11) 12 (13) 16 m glatstrik, 1. M, 7 m efter diagram. Venstre ærme: 2. M, (25) 25 (23) 19 (17) 13 m glatstrik, 3. M. Bagstykke: 7 m efter diagram, 4. M, (21) 25 (29) 31 (33) 39 m glatstrik, 5. M, 7 m efter diagram. Højre ærme: 6. M, (25) 25 (23) 19 (17) 13 m glatstrik, 7. M. Højre forstykke: 7 m efter diagram, 8. M, (7) 9 (11) 12 (13) 16 m glatstrik, 8 m forkant. Samtidig strikkes knaphul i slutningen af p.
Fortsæt på denne måde, og tag ud til raglan på hver p fra retsiden i alt (29) 32 (35) 38 (41) 43 gange. (Venstre forstykke: 8 m forkant, (36) 41 (46) 50 (54) 59 m glatstrik, 1. M, 7 m efter diagram. Venstre ærme: 2. M, (83) 89 (93) 95 (99) 99 m glatstrik, 3. M. Bagstykke: 7 m efter diagram, 4. M, (79) 89 (99) 107 (115) 125 m glatstrik, 5. M, 7 m efter diagram. Højre ærme: 6. M, (83) 89 (93) 95 (99) 99 m glatstrik, 7. M. Højre forstykke: 7 m efter diagram, 8. M, (36) 41 (46) 50 (54) 59 m glatstrik, 8 m forkant). Glem ikke at strikke knaphuller.
Strik, til arbejdet fra måle-M måler ca. (20) 22 (24) 26 (28) 29 cm uden udtagninger.
Sæt ærmernes m til hvile på en hjælpep, og slå samtidig (10) 10 (12) 14 (18) 18 nye m op under hvert ærme. Alle 28 raglanmasker indgår i kroppens m.
For- og bagstykke: = (215) 235 (259) 279 (303) 323 m.
Strik glatstrik med 8 m til forkanter, fortsæt efter diagram over de 7 m 4 gange, og strik glatstrik over de nyopslåede m mellem diagrammets m.
Strik, til arbejdet fra måle-M måler (40) 42 (43) 45 (47) 49 cm (eller ønsket længde minus 4 cm) – slut med en p fra vrangsiden.
Skift til p nr. 3, og strik 3 cm, hvor der strikkes 8 m til forkanter og rib over de resterende m.
Ærmer: Sæt de hvilende (83) 89 (93) 95 (99) 99 m på rundp nr. 3,5, og saml (10) 10 (12) 14 (18) 18 nye m op i de nyopslåede m under ærmet = (93) 99 (105) 109 (117) 117 m. Sæt M midt under ærmet i de nye m.
Strik rundt i glatstrik. Når ærmet måler (4) 4 (4) 3 (2) 2 cm fra ærmegabet, tages ind på hver side af M. Fortsæt med at tage ind på hver (6.) 5. (4.) 4. (3.) 3. omg i alt (11) 13 (14) 15 (18) 18 gange = (71) 73 (77) 79 (81) 81 m. Når m ikke rækker til rundp, skiftes til strømpep.
Strik, til ærmet måler (30) 29 (28) 28 (27) 25 cm fra ærmegabet (eller ønsket længde minus 4 cm).
Tag 1 m ind på næste omg.
Skift til strømpep nr. 3, og strik 4 cm rib, 1 r, 1 vr. Luk af på næste omg i rib.
Strik det andet ærme på samme måde.
Montering: Sy knapperne i på venstre forkant. Hæft ende.