Lang slipover med snoninger

Fredag, 7. februar 2025
Opskrift: Permin
Foto: Permin
Strik en elegant lang slipover med smukke snoninger – et stilfuldt og varmt lag til enhver lejlighed.
Lang slipover med snoninger

Strikkeopskrift på lang slipover med snoninger:

Størrelser: S (M) L (XL) XXL (3XL)

Passer brystvidde: 85 (95) 105 (115) 125 (135) cm

Arbejdets overvidde: 90 (101) 112 (121) 130 (141) cm

Hel længde: 90 (90) 91 (91) 92 (92) cm

Skulder til skulder, inkl. rib: ca. 38 (40) 41 (42) 43 (44) cm

Garn: Nanna by Permin

Garnforbrug: 4 (5) 5 (5) 5 (5) nøgler 882305/Mellemgrå

Vejledende pinde: Rundp nr. 4,5 (80 cm), rundp nr. 3,5 (40 cm)

Strikkefasthed:

18 m x 28 p glatstrik på p nr. 4,5 = 10 x 10 cm

Ca. 24 m x 26 p mønster på p nr. 4,5 = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske, r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, arb = arbejdet, dr = drejet, sm = sammen, kant-m = kantmaske, M = markør

Sådan gør du:

Info: Slipoveren strikkes nedefra og op med glatstrik på bagstykket og snoninger midt på forstykket. Først strikkes arbejdet frem og tilbage på pinden, men når slidsen er strikket på både for- og bagstykket, strikkes arbejdet sammen og rundt op til ærmegabet.

Kantmaske: I starten af p: Tag 1. m af som vr med garnet foran arbejdet.

I slutningen af p: Strik sidste m r.

Bagstykke: Slå 81 (91) 101 (109) 117 (127) m op på p nr. 3,5. Strik 6 cm frem og tilbage i rib (1. p = vrangside) således: 1 kant-m, ✰1 vr, 1 r✰, gentag ✰-✰, afslut med 1 vr, 1 kant-m. Afslut på en p fra vrangsiden.

Skift til p nr. 4,5, og fortsæt med kant-m og rib over de yderste 5 m i hver side, til arb måler 39 (38) 38 (37) 37 (36) cm.

Lad arb hvile.

Forstykke: Slå 81 (91) 101 (109) 117 (127) m op på p nr. 3,5. Strik 6 cm frem og tilbage i rib (1. p = vrangside) således: 1 kant-m, ✰1 vr, 1 r✰, gentag ✰-✰, afslut med 1 vr, 1 kant-m. Afslut på en p fra vrangsiden, og sæt samtidig M således: 5 kant-m, 23 (28) 33 (37) 41 (46) rib-m, M, 25 m (bliver på næste p 37 m), M, 23 (28) 33 (37) 41 (46) rib-m, 5 kant-m.

Skift til p nr. 4,5, og fortsæt med kant-m og rib over de yderste 5 m i hver side og glatstrik over m før og efter M. Strik efter diagrammet over de midterste 25 m, samtidig med der tages ud således: 3 vr, ✰1 r, tag 1 m ud ved at samle lænken mellem m op og strikke den dr r✰, gentag ✰-✰ 3 gange, 3 vr, ✰1 r, tag 1 m ud✰, gentag ✰-✰ 6 gange, 1 r, 3 vr, ✰1 r, tag 1 m ud✰, gentag ✰-✰ 3 gange, 3 vr = 93 (103) 113 (121) 129 (139) m (= 1. p i diagrammet).

Fortsæt efter diagrammet mellem M, og strik, til arb har samme højde som bagstykket.

Lang slipover med snoninger signatur
Foto: Permin

Bag-/forstykke: Sæt nu for-/bagstykke på rundp, og strik rundt i glatstrik, men fortsæt efter diagrammet mellem M på forstykket. Sæt samtidig to nye M mellem for- og bagstykkerne (side-M) = 174 (194) 214 (230) 246 (266) m.

Strik, til arb måler 70 (69) 69 (68) 68 (67) cm. Luk 4 (4) 5 (5) 7 (8) m af på hver side af M til ærmegab, og strik bag-/forstykke færdig hver for sig = forstykke 85 (95) 103 (111) 115 (123) m og bagstykke 73 (83) 91 (99) 103 (111) m.

Bagstykke: Luk 1 m af på hver p fra retsiden i alt 6 (9) 12 (15) 16 (19) gange i hver side således: 1 kant-m (strikkes r på alle p), 3 r, tag 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over den strikkede, 2 r sm, strik, til der er 6 m tilbage på p, 2 r sm, 3 r, 1 kant-m = 61 (65) 67 (69) 71 (73) m.

Strik lige op, til arb fra ærmegabet måler 19 (20) 21 (22) 23 (24) cm.

Luk de midterste 37 (37) 37 (39) 39 (39) m af til hals, og strik hver side færdig for sig.

Luk yderligere 1 m af ved halskanten på hver 2. p 2 gange = 10 (12) 13 (13) 14 (15) m.

Strik lige op, til arb fra ærmegabet måler 20 (21) 22 (23) 24 (25) cm, og luk af.

Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Lang slipover med snoninger diagram
Foto: Permin

Forstykke: Fortsæt efter diagrammet, og tag ind til ærmegab på samme måde som på bagstykket = 73 (77) 79 (81) 83 (85) m.

Fortsæt lige op, til ærmegabet måler 11 (12) 13 (14) 15 (16) cm. Luk de midterste 47 (47) 47 (49) 49 (49) m af til hals, samtidig med at der tages 12 m ind over r i diagrammet ved at strikke m sm 2 og 2 = 13 (15) 16 (16) 17 (18) m i hver side.

Strik hver side færdig for sig, og luk yderligere 1 m af ved halskanten på hver 2. p i alt 3 gange = 10 (12) 13 (13) 14 (15) m.

Strik lige op, til arb har samme højde som bagstykket, og luk af.

Strik den anden side på samme måde, men spejlvendt.

Montering: Sy skuldersømmene med maskesting fra retsiden.

Halskant: Saml fra retsiden ca. (106) 106 (106) 110 (110) 110 m op (1 m i hver m og ca. 16 m i hver side) på rundp nr. 3,5 (40 cm). Start midt bag, og strik 8 cm rib, 1 r, 1 vr. Luk løst af i r.

Buk halskanten ned på bagsiden, og sy den fast med elastisk søm.

Ærmekanter: Saml fra retsiden ca. (82) 86 (92) 94 (102) 108 m op rundt i ærmegabet på rundp nr. 3,5 (40 cm). Start midt under armen, og strik 2 cm rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib. Sørg for, at det hverken strammer eller bliver for løst.

Strik den anden ærmekant på samme måde.

Hæft ende.