Sweater med unik konstruktion

Tirsdag, 29. oktober 2024
Opskrift af Onion
Foto: Onion
Denne sweater har en anderledes og sjov konstruktion: Når bærestykket strikkes, tages for- og bagstykkets masker ind, så ærmerne mødes midtfor og skaber et spændende og iøjnefaldende snit.
grøn sweater med unik konstruktion

Strikkeopskrift på sweater med unik konstruktion:

Størrelser: S (M) L (XL)

Overvidde: ca. 94 (100) 106 (113) cm

Længde: ca. 63 (66) 69 (71) cm

Garn: Mohair + Wool og No. 6 Organic Wool + Nettles fra ONIONKnit

Garnforbrug:

Mohair + Wool: 4 (5) 5 (6) nøgler fv. nr. 314

No. 6 Organic Wool + Nettles: 7 (8) 9 (10) nøgler fv. nr. 606

Vejledende pinde: Rundpind (80 cm) nr. 8, strømpepinde elle rundpind (40 cm) nr. 8, rundpind (60 cm) nr. 6

Strikkefasthed: 12 m x 16 p glatstrik på p nr. 8 med en tråd Mohair + Wool og en tråd No. 6 Organic Wool + Nettles = 10 x 10 cm

Forkortelser: m = maske(r), r = ret, vr = vrang, p = pind, omg = omgang, dr = drejet, sm = sammen, mark = markering, arb = arbejdet, 1 r dr op = 1 ret drejet op (tag lænken mellem m op på p, og strik den drejet r), oti = overtrukket indtagning (tag 1. maske løs af, strik næste maske ret, og træk den løse maske over)

Sådan gør du:

Info: Sweateren strikkes nedefra og op. Der strikkes med en tråd af hver kvalitet.

Krop: Slå 112 (120) 128 (136) m op på rundpind nr. 8, og strik 6 omg rib, 2 r, 2 vr.

Strik lige op i glatstrik, til arb måler 40 (42) 44 (46) cm. På sidste omg lukkes de 2 sidste m af. Næste omg: Luk de første 2 m af, strik 52 (56) 60 (64) r (den første er allerede strikket), luk 4 m af, strik de sidste 52 (56) 60 (64) m (den første er allerede strikket).

Lad arb hvile.

Ærmer: Slå 28 (28) 32 (32) m op på kort rundpind eller strømpepinde nr. 8, og strik rib som på kroppen. Strik lige op, til arb måler 8 cm.

Tag ud således for hver 5. (4.) 4. (4.) cm i alt 6 (8) 8 (9) gange: 1 r, 1 r dr op, strik, til der mangler 1 m, 1 r dr op, 1 r (= 40 (44) 48 (50) m).

Strik lige op, til arb måler 45 (47) 49 (49) cm. På sidste omg lukkes de 2 sidste m af. Næste omg: Luk de 2 første m af, og strik omg færdig. Lad arb hvile, og strik et ærme mere.

Grøn sweater med unik konstruktion
Foto: Onion

Bærestykke: Saml bærestykket således: Begynd med et ærme, 1 r, placér markør (dette er omgs begyndelse), strik r, til der mangler 1 m, placér markør, 1 r, strik r over forstykket, strik 1 r fra det andet ærme, placér markør, strik r, til der mangler 1 m, placér markør, 1 r, strik over bagstykket, strik 1 r, og slut ved omgs begyndelse.

Tag nu ind således: 1 oti, strik r til 2 m før mark, 2 r sm, strik r til næste mark, 1 oti, strik r til 2 m før mark, 2 r sm, strik r til næste mark.

Gentag dette på alle omg, til der ikke er flere m tilbage på for- og bagstykke (= 80 (88) 96 (100) m).

Skift til rundpind nr. 6, og strik 6 omg rib (2 vr, 2 r). Luk af i rib.

Montering: Sy hullet under ærmerne sammen med maskesting. Hæft ender.