Dug med tulipankrans

Tirsdag, 16. marts 2010
af Redaktion
Super til påske: Sød, lille forårsdug med nemt patchwork og broderi som dekorativt midterfelt
Foto: Jette M. Vesterager
Foto: Jette M. Vesterager

DUG MED TULIPANKRANS
Mål: 90 x 90 cm.
Materialer: 56 forskellige gule stof-firkanter a 6 x 6 cm. 16 råhvide firkanter a 6 x 6 cm. 1 råhvid midterfirkant på 14 x 14 cm. 85 x 100 cm gulmønstret til yderkant. 100 x 100 cm råhvidt stof til bagside. Moulinégarn i gule farver.

Diagram til patchwork: Kan hentes ved at klikke her.
Mønster til tulipankrans: Kan hentes ved at klikke her.

Arbejdsgang: Alle mål er inkl. 1 cm sømrum.
Sy midterpartiet med 3 rækker små firkanter rundt om midterfirkanten, idet de råhvide firkanter danner en trekant på hver side (se diagram til patchwork).
Overfør broderimønstret til det råhvide felt (se mønster til tulipankrans).

Ri patchworkstykket fast midt på bagstoffet med retten op.
Brodér tulipankransen med 2 tråde Moulinégarn.

Klip i gulmønstret stof 2 strimler a 26 x 47 og 2 strimler a 26 x 95 cm.
Sy de 2 korte strimler på hver sin side af patchworkstykket ret mod ret og pres sømmen.
Sy de 2 lange stykker på de 2 modsatte sider.

Pres 2 x 1 cm mod vrangen hele vejen rundt og sy fast.

Syopskrift: Ruth Møller

Mere du kan sy...
Sekskantede grydelapper/bordskånere
Broderet bakkeserviet
Dækkeserviet med margurit
Broderet æggevarmer