Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
LILLE TASKE
Mål: 8 x 15 cm.
Materialer: 11 x 40 cm motivstof + ensfarvet stof (for). 22 x 40 cm tyndt volumenvlies. 1 cm velcrobånd. 120 cm anoraksnor.
Hvis der er "op og ned" på motivstoffet, klippes det i 2 stykker på hver 11 x 20 cm, det ene stk endevendes og stykkerne sys sammen forneden.
Mønster: Kan hentes ved at klikke her.
Arbejdsgang: Tegn mønstret op, eller print det ud i fuld str. fra www.familiejournal.dk. Afmærk A i begge sider. Fold volumenvliesen dobbelt på langs, læg motivstof ovenpå med retten op, og læg forstof øverst. Marker forets midterfold, og tegn mønstret op på stoffet med kridt (på begge sider af fold). Sy de buede ender fra A til A sammen med små sting gennem alle lag. Klip hak ind til start og slutning af syningen, og klip buernes sømrum ned til 3 mm. Vend retten af de buede ender ud, og hæft siderne sammen ret mod ret gennem alle lag. Tegn evt. sømmen op efter skabelonen og sy delene sammen. Klip sømrummene ned til 5 mm og siksak dem. Sy en tværsøm over hjørnerne, 1 cm inde, til "bund". Vend retten ud. Put 2 cm af anoraksnoren ind ved A i begge sider, og sy over det gennem alle lag nogle gange. Sy velcro på indvendigt, 2 cm fra øverste kant.
Syopskrift: Ruth Møller
Hvis du kan lide kombinationen af sort og hvidt, så prøv også...
Skønne kruseduller
Stribevis af strik
Kineserier