Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
BARBIEKJOLE
Materialer: Rester af pink bomuldsstof. 20 cm rund elastik. 4 cm velcrobånd (klippet 5 mm bredt). Gul + hvid stoffarve. Tynd pensel. Pink broderegarn.
Materialer hos Stof2000 og Panduro Hobby
Margueritterne er fra brønsholm.dk (link fjernet) - blomsterne har en lille stilk på 1,5 cm, der skal klippes af og blomsterne skal lige have en klat lim for, at de kan sidde pænt.
Mønster: Kan hentes ved at klikke her
Kjole: Klip efter mønstret: 1 forstykke til fold mf. + 2 bagstykker til søm mb. Klip med 1 cm sømrum forneden og ellers 5 mm sømrum overalt. Klip desuden til hat 2 cirkler i stof med 10 cm i diameter. Sy skulder- og sidesømme ret mod ret og siksak sømrummene samlet. Sy velcrobåndets sider fast øverst på mb-sømmens sider og sy resten af mb-sømmen sammen ret mod ret. Siksak rundt i ærmekanter og halskant, fold sømrummet ind og sy det fast med knaphulssting og broderegarn. Siksak kjolens underkant, pres sømrummet ind og sy det fast. Mal små margueritter langs halskanten (se foto).
Hat: Sy de 2 cirkler sammen med 5 mm's sømrum hele vejen rundt, men lad en åbning stå. Klip sømrummet lidt ned, vend retten ud og pres. Sy en kantstikning hele vejen rundt. Sy 2 stikninger 1,5 + 2 cm fra kanten til løbegang. Mal små margueritter på kanten hele vejen rundt. Træk elastik igennem løbegangen (lav et lille hul indvendigt i løbegangen først), rynk, så hatten passer, og bind elastikenderne sammen.
Syopskrift: Lotte Dandanell