Beder i maden

Torsdag, 17. maj 2012
af Redaktion
I salater, stegte eller ovnbagte, der er masser af måder at bruge dine beder på!
De farvestrålende bladbeder sætter kulør på  køkkenhaven, Foto: Frank Kirkegaard Hansen
De farvestrålende bladbeder sætter kulør på køkkenhaven, Foto: Frank Kirkegaard Hansen

Af Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt

Rødbeder er traditionelt blevet syltet, men de senere år er det blevet mere og mere populært at bruge rødbederne rå i salater, stegte eller ovnbagte sammen med andre rodfrugter.
De spæde rødbedetoppe kan bruges i salaten. Det er ofte rødbedeblade, der indgår i supermarkedets pakninger af "babyleaves".

Pikant smag
Sølvbeder og bladbeder er også nemme planter og så tæt beslægtede, at det egentlig kun er farverne, der adskiller dem.
Sølvbeden byder sig til med både blade og stilke. Du kan bruge de nye, unge blade som grønt i maden ligesom spinat. Damp bladene ca. to, tre minutter, så har du et tilbehør, der giver en pikant smag til maden.


Flot kulør
De røde og gule bladbeder er så flotte, at de burde dyrkes i prydhaven. Sølvbeden er også ganske smuk med sine skinnende, grønne stængler og blade, men mere neutral og måske knapt så sej i stilken som de øvrige bladbeder.
Sejheden forsvinder dog, når bladstilkene vendes i smør og dampes i fire- fem minutter.

Læs meget mere om beder og hvordan de skal dyrkes her...

Masser af gode haveting i Familie Journals Shop (link fjernet)