Jord til højbede: Kan jeg bruge den tunge lerjord fra haven?

Søndag, 2. marts 2025
Frank Kirkegaard Hansen
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Det er dyrt at købe god muldjord til højbede, så kan man blande den dyre muldjord op med tung lerjord fra haven?
Kan lerjord bruges i et højbed?
Kan lerjord bruges i et højbed?

Hej Frank

Jorden i min have er lerjord, som hverken er til at hugge eller stikke i, når den først er blevet tør. Så jeg overvejer at få lavet nogle højbede, som jeg kan fylde med en god plantemuld.

Jeg er ved dog ikke, hvilken jord der er bedst. Jeg skal jo bruge en del, og så det bliver lidt dyrt.

Kan jeg blande noget af min lerjord i?

Hilsen Laila

Hej Laila

Du kan godt bruge noget af din stive lerjord, især hvis du blander den med kompost og grus, der får den til at blive mere let og medgørlig.

Ler er med til at holde på vandet og sikrer, at højbedene ikke tørrer så hurtigt ud. Bland en tredjedel lerjord med en tredjedel velomsat kompost, enten fra egen have eller genbrugsstationen. Den sidste tredjedel kan være købejord og/eller grus.

Jo mere grus, der er i blandingen, jo bedre dræner det jorden, og jo hurtigere tørrer den ud.

Med venlig hilsen Frank