Guide: Sådan dyrker du afgrøder i drivhus

Tirsdag, 7. maj 2024
Anita Lauridsen Banner
Foto: Karna Maffait
Drivhuset er et godt sted at dyrke de frugter og grøntsager, der ellers har svært ved at trives under danske vejrforhold. Vi guider dig til, hvordan du dyrker vinduer, agurker, chili- og peberfrugter samt auberbine.
Drivhus

Trods klimaforandringerne er det stadig begrænset, hvad vi kan dyrke i de danske haver. Derfor er det pragtfuldt at eje et drivhus, der kan beskytte de sarte planter mod kulde og blæst.

Krukker, kasser eller jord?

Uanset hvad du vil dyrke i dit drivhus, skal du vælge, om du vil plante i store potter, i plantesække i kapillærkasser eller direkte i jorden.

Godt i gang med drivhuset. Tomatplanter i kapilærkasser.
Det er blevet populært at dyrke i kapilærkasser, men de kræver lidt arbejde.
Foto: Frank Kirkegaard

Potter og plantesække i kapilærkasser er en nem løsning, men giver en begrænset mængde plads til rødderne. Derudover har de kun et begrænset gødningsdepot, som hurtigt bruges op. Derfor skal du løbende tilsætte f.eks. flydende gødning til kapillærkassernes vanddepot og flydende gødning eller granulat til potterne.

Dyrker du direkte i bede gravet ud i jorden i drivhuset, har det flere fordele. Jorden indeholder mikro- og makronæringsstoffer, som gør planterne sunde og modstandsdygtige. Og glemmer du at vande, vil det ikke få de samme fatale følger, som hvis plantesækkene tørrer ud, da rødderne kan gå dybt ned i jorden.

Frisk jord og luft

Drivhus
Husk at lufte ud hver dag i højsommeren.
Foto: Tina Brok Hansen

Sørg altid for at dyrke i frisk jord tilført velomsat kompost. Derudover skal du løbende tilføre gød­ningsgranulat og/eller kompost, så planterne får næring nok.

Når det bliver rigtig varmt i drivhuset, skal du sørge for at få luftet ud hver dag. Vand grundigt, men med måde, for selv om afgrøderne er tørstige, kan for meget vand give for høj fugtighed, som øger risikoen for svampeangreb.

Læs, hvordan du dyrker vindruer, agurker, chili- og peberfrugter samt auberginer i galleriet her.

Dyrk i drivhus