Nogle er gode til at geare ned og lade op i en ferie. For andre er det sværere at vende tilbage til hverdagens høje tempo, forventninger og krav, når ferien går på hæld. Det kan der være flere grunde til, bl.a. at vi ikke har slappet så meget af i vores ferie, som vi egentlig trængte til, eller at vi kommer til at lægge for hårdt ud, når hverdagen begynder.
– Mange har en brat overgang fra ferie til hverdag med en hel arbejdsuge og lange arbejdsdage med det samme, og den overgang kan være voldsom. Især hvis hverdagen ikke indeholder gode pauser og indrammes af rolige weekender, siger psykolog Birgitte Sølvstein, der har stress og angst som sine specialer.
Hun fortæller, at hverdagen skam kan være en god ting, og mange af os savner dens rutiner før eller siden, når vi er på ferie, men hvis hverdagen bliver for tætpakket med aktiviteter, kan det blive for krævende for os, og i sidste ende føre til, at vi ikke kan følge med og får symptomer på stress.
Derfor anbefaler Birgitte Sølvstein, at vi bliver mere bevidste om selve skiftet fra ferie til hverdag.
– En ferie skal ikke være en periode, hvor vi med nød og næppe kommer til hægterne efter en hverdag med for megen stress. Det kan være en god idé at drosle ned gradvist op til ferien, men bestemt også at tage den med ro, når vi vender tilbage efter ferien, så vi ikke lægger for hårdt ud, siger Birgitte Sølvstein.
Hun har også et andet råd.
– Det kan også være godt at tænke på hverdagen som noget, der skal indeholde små lommer af ro, så vi ikke ser hverdagen som konstant travlhed kun afbrudt af ferier nogle få gange om året. I stedet kan det være godt at tænke på hverdagen som noget, der ikke skal være for stressende, fordi det ellers ødelægger vores evne til at slappe ordentligt af i ferierne.
Birgitte Sølvstein er autoriseret psykolog med speciale i stress og angst. Hun hjælper sine klienter med at finde ro i krop og sind i sin praksis, som vært på podcasten ”Psykologen i Øret” og gennem onlineforløb som ”Ro”, som varer otte uger, og afvikles to gange om året.
Se mere på soelvstein.dk.
Er du i arbejde og stadig i gang med sommerferien, har Birgitte Sølvstein et konkret råd, du kan tage til dig, hvis det er muligt.
– Lad være med at møde ind en mandag, men begynd blødt med at have første dag midt på ugen. På den måde får du automatisk færre arbejdstimer, inden du igen kan geare lidt ned i weekenden, og du vænner gradvist dit nervesystem til hverdagen uden at overbelaste det.
Er det ikke muligt med en kort arbejdsuge, vil det være godt at tage så korte arbejdsdage, som du nu kan, ifølge psykologen, og ikke arbejde over, selv om det kan være fristende.
Det kan også være en fordel ikke at kaste sig over de meste krævende opgaver og møder med det samme, men skubbe dem et par dage, hvis det kan lade sig gøre, og løse mere lettilgængelige opgaver som det første.
For at fastholde de gode vaner fra sommerferien med at tage sig tid til bl.a. afslapning, hygge og sociale aftaler slår Birgitte Sølvstein et slag for at skabe en rytme og struktur.
– Det første, du kan kigge på, er, om der er plads til pauser og gode vaner i din hverdag. Ellers er første skridt at fjerne noget, så der kan blive plads til det. Det kan være, at din arbejdstid skal hegnes ind, så du går hjem på et fast tidspunkt, eller du skal lade være med at arbejde hjemme, siger Birgitte Sølvstein og fortsætter:
– Det kan også være, du skal droppe sociale medier eller andet, der stjæler din tid, men ikke bidrager til at skabe ro. Jeg anbefaler også, at du vælger én god daglig vane, der er enkel og overskuelig og giver dig lidt af det, du gerne vil kultivere i hverdagen. Det kan være en daglig gåtur, ro fra morgenstunden med god tid, lidt yoga eller meditation.
Kilde: Psykolog Birgitte Sølvstein
Birgitte Sølvstein har selv haft stress og øver sig derfor i at forlænge sin egen sommerferie, så meget hun kan, når hverdagen og snart efteråret banker på.
– Jeg tager gerne et par halve arbejdsdage hjemme for at komme i bund med mails og få planlagt mit efterår. På den måde ved jeg, hvad der er vigtigst at fokusere på, inden hverdagen rammer, og så ved jeg, hvad jeg skal sige nej til, så jeg kan nå det vigtigste.
Sommeren er også et tidspunkt, hvor min familie og jeg normalt er meget udenfor, og det prøver vi at forlænge i så lang tid, vi kan, selv om sommerferien er slut.
Selv om du gør alt, hvad du kan, for at holde stress fra døren, kan det ske, at symptomer som hovedpine, dårlig søvn og svigtende koncentration alligevel banker på. Skulle det ske, deler psykologen gerne endnu et råd.
– Stop med det samme og tag en forebyggende sygedag, hvor du overvejer, hvad der skal til for at vende udviklingen. Opsøg en psykolog via din arbejdsplads’ sundhedsforsikring, hvis den mulighed er der, eller tal med en anden, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal til.
Hvis du bliver alvorligt stresset, kan det tage lang tid og kræve en længere sygemelding, før du kan vende tilbage til jobbet. Derfor er det altid godt at komme stressen i forkøbet, selv om det kan være nemmere sagt end gjort, fordi den ofte kommer snigende, ifølge Birgitte Sølvstein.