
Æg er en af vores mest pålidelige og alsidige ingredienser, når det kommer til madlavning og bagning i alle mulige former. Ægget har været en del af det danske køkken allerede før den industrielle revolution. Ja, faktisk langt før. Ægproduktion fra høns dateres tilbage til så tidligt som 1500-tallet.
De fleste ved nok, at æg er en god kilde til protein, og at det er et symbol for den kristne påskefejring. Men lad os udforske nogle ting, vi måske ikke ved om æg. For eksempel deres holdbarhed – både kogte og rå.
Den, der søger på internettet efter, hvor længe et kogt æg holder i køleskabet, vil få lidt forskellige svar. De fleste troværdige kilder giver dog samme råd: "Omkring en uge" eller "5-7 dage".
Disse råd gælder dog kun hårdkogte æg med skallen intakt, eller hvis de opbevares i en godt lukket beholder.
Når du køber æg i supermarkedet, vil æggebakkerne altid have en "bedst før-dato", som giver en indikation af, hvor længe æggene som minimum er friske.
I EU-lande er denne dato 28 dage efter den dag, hønen har lagt ægget. Æggene kan dog ofte holde længere end dette, så du behøver ikke nødvendigvis smide æggene ud, selvom datoen er overskredet.
Du kan faktisk nemt teste, om ægget stadig er friskt på et par forskellige måder.
Det anbefales af Fødevarestyrelsen, at du opbevarer æg i køleskabet ved max fem grader. Det forlænger holdbarheden.
Hvis æggene opbevares ved stuetemperatur, er chancen for at der udvikles bakterier meget større.
Når du har købt æg, bør du lade dem blive i deres bakke. Den beskytter nemlig både æggene mod at gå i stykker, men også imod resten af køleskabets fødevarer. Æg har nemlig tendens til at tage imod smag og lugt fra andre fødevarer.
Opbevarer du både rå og kogte æg i køleskabet, hvordan ved du så, hvilket æg der er hvad?
Der er et simpelt trick til at skelne kogte og rå æg fra hinanden uden at skulle knække dem: snurre-testen!
Sådan foregår snurren-testen: Læg ægget på et fladt underlag og snur det rundt.
Hvis ægget snurrer "jævnt" og hurtigt, er det kogt, og hvis det snurrer "ujævnt" og langsomt, er det råt. Prøv næste gang du er i tvivl.
Der er tre måder at teste, om et æg stadig er spiseligt eller om det er blevet dårligt.
Fyld en skål med vand og læg forsigtigt ægget ned i vandet. Hvis ægget lægger sig på bunden af skålen, er det stadig friskt.
Men hvis ægget flyder op til overfladen, er det blevet dårligt og bør smides ud.
Ryst ægget og lyt efter om det skvulper. Hvis det ikke skvulper, er ægget friskt, hvorimod det er dårligt, hvis du kan høre, at det skvulper inde i ægget.
Slå ægget ud og brug din syns- og lugtesans til at vurdere, om ægget stadig er friskt.
Hvis æggehviden flyder ud eller ægget lugter, så bør du smide det ud.
Hvis ægget både ser normalt ud og lugter normalt, så kan du roligt spise ægget.
Hele rå æg kan ikke nedfryses, men hvis du slår ægget ud og sorterer blommen fra, så kan den rå æggehvide godt holde sig i fryseren.
Hvis du pisker æggeblomme og -hvide sammen, kan det også godt holde sig i fryseren i en til to måneder. Dog vil konsistensen ændre sig og det vil ikke være muligt at piske det lige så luftigt som et friskt æg.
På samme måde kan du fryse pasteuriserede æggehvider eller æggehvider, der er blandet med æggeblommer.
Kilder: Spis Bedre, Allas og Isabellas.