Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Viktor var 9 år og gik i 3. klasse, og han havde set frem til at han skulle overnatte på fritidshjemmet sammen med sine kammerater. Han var 9 år og gik i
3. klasse. Det var en stor udfordring for Viktor, for gennem mange år havde han ikke overnattet ude.
Aftenens overraskelse var, at lederen havde allieret sig med en politimand, som kom og fortalte en drabelig historie om, at politiet jagtede en røver, som måske havde gemt sig på fritidshjemmet. Politimanden ville gerne have hjælp af drengene til at finde ham.
Da slog det klik for Viktor. Han blev meget, meget bange, og selv om lederen sagde, at det hele bare var noget, hun havde fundet på, så ville Viktor hjem. Derfor blev der ringet til hans mor, Dorthe, som kom og hentede ham.
– Viktor havde det forfærdeligt. Han rystede af angst, længe efter at vi var kommet hjem, fortæller mor Dorthe.
Læs også: Peter mener, han har Danmarks bedste kæreste
Oplevelsen på fritidshjemmet var det dramatiske startskud til mere end tre år med alvorlig angst. Viktor fik det dårligere og dårligere. I skolen klarede han sig fint. Her var, og er, han den vellidte og dygtige elev. Angsten kom, hvis han skulle være alene. Efter skole skulle han have en kammerat med hjem, hvis hans mor ikke var der. Han turde ikke være der alene.
– Jeg dannede nogle forfærdelige oplevelser i mit hoved. Jeg var utrolig bange for, at der skulle være en fremmed mand i vores hus. Eller at nogen ville bryde ind, fortæller den nu 14-årige Viktor Siersbæk Bergholt, der bor i Skjern sammen med sin familie: Mor Dorthe, storebror Emil, papfar Bent og sine større halvsøskende Mads og Stine.
Selv om mor Dorthe mente, at Viktors angst kunne være aldersbetinget, så fik hun Viktor i behandling hos en psykolog. Det hjalp lidt, men da behandlingerne var færdige, gik det for alvor ned ad bakke igen for Viktor.
Læs også: Margit blev mobbet, men 300 motorcyklister gjorde en forskel
– Vi prøvede forskellige ting, men det var først, da vi havde været hos egen læge og blev henvist til børnepsykiatrisk afdeling på sygehuset i Herning, at Viktor fik stillet diagnosen generaliseret angst.
Viktors angst betød også, at han fik tics, hvor han ikke kunne styre sine muskler. Det kunne for eksempel være at slå ukontrolleret med fingrene, voldsomme blink med øjnene eller lignende.
– Det hjalp, når jeg kom til samtaler på sygehuset. Men jeg nåede ikke at blive færdigbehandlet på sygehuset. På grund af manglende ressourcer afsluttede de mig før planlagt, da de vurderede, at jeg var i fremgang. Den pludselige afslutning fik for alvor angsten til at vende tilbage.
Viktor var hele tiden været meget åben over for andre om, at han havde angst.
– Jeg fortalte kammeraterne om mine problemer. Og det accepterede de.
På et tidspunkt var Dorthe til et foredrag om Cool Kids, hvor der opbygges et program, som kan hjælpe børn og unge, som har angst. Viktor kom med i en gruppe med tre andre drenge i Cool Kids.
– Da vi begyndte, troede jeg, at jeg var den eneste i verden, der havde sådanne problemer. Men nu var jeg sammen med andre, som havde det på samme måde.
I Cool Kids lærer man børnene at tænke positivt og stille og roligt gå frem efter en handleplan.
– Et af de vigtigste redskaber, jeg fik, var at tænke: ”Hvor sandsynligt er det, at der vil ske det eller det? At der vil gemme sig en mand på badeværelset? At jeg skulle blive overfaldet på vej hjem fra skole?” og så videre.
Familien blev aktivt inddraget i behandlingen, hvor specielt mor Dorthe gjorde en meget stor indsats.
Læs også: 30 glade børn på sommelejr med god, gammeldags mad
Viktor lavede en planche med ord og handlinger, som stadig hænger på hans værelse. Den brugte han, hvis der pludselig var noget, han blev bange for.
– Så kunne jeg læse nogle ord om, at det, jeg tænkte, ikke ville ske. Det hjalp mig utrolig meget, fortæller Viktor, der i dag endelig har lagt angsten bag sig.
– Der er rigtig mange børn, som lider af angst. Til dem – og deres forældre – vil jeg sige: Vær åben om sygdommen og kom i gang med en behandling.