Alt skal ikke ligne Den store bagedyst
Vi er nok et par stykker, der har arvet mors eller bedstemors håndskrevne opskriftsamling og har bemærket, at når den første svimlende begejstring over de gulnede og farsplettede sider har lagt sig, er det nok begrænset, hvor meget mad der egentlig er blevet kokkereret efter vore formødres forskrifter. Vi nøjes jo ofte med at se Den store bagedyst…
Læs også: Den store bagedyst har ændret mit liv
Sådan har det bare ikke været for Hannah Lund. For hende var det intet mindre end guld, da hun for 17 år siden arvede tre sprøde bøger med løse ark, krøllede kanter og sirlig håndskrift med falmet blæk. Til trods for at Hannah var undervægtig i førskolealderen, har hun nemlig altid elsket mad og har drevet talløse familiemedlemmer til vanvid med sine mange spørgsmål om krydderierne i medisteren og fyldet i lagkagen.
– Da min farmor døde for 17 år siden, arvede jeg både min farmors og min oldemors kogebøger – og ved begravelsen kom en slægtning også med min oldemors søsters kogebog, for hun vidste, hvor glad jeg er for den slags. Jeg har siden da prøvet en del af opskrifterne, men ved begravelsen lovede jeg sådan set også min familie, at jeg ville renskrive opskrifterne ... men så kommer tiden jo i vejen, siger Hannah.
Hellere fejl end Den store bagedyst
Vi sidder i hendes køkken med en ubetalelig udsigt til Espergærdes bedste kælkebakke, der gudskelov er lysegrøn lige nu. Det er svært at bestemme sig for, om øjnene skal blive ude på kælkebakken, hvor fårene græsser lystigt, eller om de skal gå på opdagelse inde i køkkenet, som er stort, åbent og meget hyggeligt. Her står glas med Hannahs hjemmerøgede grillsaucer, her er rejseminder og udenlandske kogebøger, stearinlys, der har fået lov at løbe, syltede blommer og blåt porcelæn mellem hinanden.
51-årige Hannah er freelance-marketingschef, og en del af hendes kunder er restauranter og cateringfirmaer. Hendes arbejdsdag udgår fra spisebordet i køkkenet, og når hun bestemmer sig for, at hun har fyraften, jonglerer hun frejdigt med potter og pander.
– Jeg har lavet rigtig mange fejl, siger Hannah og ser ud, som om hun har været tilfreds med hver eneste bommert. Men det er jo også lige akkurat sådan, man bliver klogere.
Gør det selv-lagkage
På køkkenbordet ud mod kælkebakken troner ”Sofies hemmelighed” lige nu – nybagt og pyntet med hakkede mandler til ære for os.
– Den ser måske lidt rodet ud, men sådan skal den se ud! Det skal ikke være ”Den store bagedyst”, for jeg synes, at vi presser os selv lidt for meget på for mange områder, siger Hannah og skærer med rund hånd lagkagen for.
Wauuw, den er god! Det er smagen af barndom og af enkle råvarer. Ja, det er lutter lagkage.
Synd, at vi ikke kan gengive smagen her på skærmen, men det kan vi så næsten alligevel. For efter mere end et årtis tilløb fik Hannah rent faktisk opskrifterne renskrevet og afprøvet – og her i foråret har hun udgivet mange af dem i bogen ”1900 Til bords”. Du får to af dem her:
Oldemors opskrift på solskinsæg
Hannah måtte bruge en hel del tid på at finde ud af, hvad moster Ingrid mon kunne have ment med ”for 10 ører mandler” og hvor meget hun skulle skrue op for blusset, når oldemor bare skrev, at maden skulle ”på ilden en halv time”. Og hvad er pægl, pot og kvint i nutidsmål ...
– Vi lavede og fotograferede alle retterne her i køkkenet, 7-10 stykker ad gangen, og jeg skal love for, at det så kaotisk ud undervejs, siger Hannah, der er fuld af beundring over, at hendes farmors kokkepige f.eks. kunne lave mad til 16 i et forholdsvis lille køkken uden det store ståhej.
Kunne varme andres boller
– Jeg var meget tæt på min farmor, og min søster og jeg boede ofte hos hende på Fyn i længere tid ad gangen. Min far var udstationeret i udlandet flere gange, og hver gang vi skulle videre til et nyt sted, var det praktisk, at vi blev anbragt hos farmor, mens mor og far kom i orden det nye sted.
– Og jeg elskede det, for familien var stor og var ofte samlet, siger Hannah. Hendes farmor var en af Danmarks første kvindelige læger, så det var ikke mad, der var hendes spidskompetence:
– Hun kunne varme de boller, andre havde bagt, og hun kunne tage hen til slagter Fruerlund, købe skåret pålæg og lægge det på en asiet, men det var så det. Men heldigvis arvede hun Ellen fra min oldemor, og da Ellen kom på plejehjem, fik hun andre fantastiske kokkepiger. Og min farmor var god til at skrive ugeplaner og festmiddagsidéer ned, siger Hannah.
– Jeg har selv eksperimenteret med meget udenlandsk mad gennem tiden, men jeg synes, at vi glemmer at være stolte over, at vi selv har et ganske fint landkøkken, siger Hannah.