Danske skiløbere savner sneen: Tina og Gert har fundet en løsning

Tirsdag, 4. februar 2025
Karna Bunk-Jensen
Foto: Martin Høien
Få sportsudøvere er så optimistiske som de danske langrendsløbere, der tålmodigt venter på, at sneen vil falde. Også selv om prognosen bliver dårligere år for år.
Selv om løjpen i Rude Skov er dækket af blade oftere end sne, holder Tina Wallenstrøm og Gert Olsen langrendsskiene klar til afgang.
Selv om løjpen i Rude Skov er dækket af blade oftere end sne, holder Tina Wallenstrøm og Gert Olsen langrendsskiene klar til afgang.

Himlen hænger tung og blygrå over Rude Skov denne vinterdag, men selv om luften er kold, er der ikke så meget som et snefnug at spore i den. I radioen samme morgen meldes der om ny forskning, som dokumenterer, at det varmere vintervejr i Danmark har medført 70 procent færre dage med snedække.

Det kommer ikke ligefrem som en overraskelse for den rutinerede langrendsløber Gert Olsen fra skiklubben Holte Ski.

– Vi har haft én dag med sne indtil videre, men ikke nok til at trække spor, siger 79-årige Gert Olsen.

Hvert år må han se i øjnene, at heller ikke denne vinter blev som i gamle dage, men det får ham ikke til at opgive – tværtimod.

– Man smider, hvad man har i hænderne, siger Gert, som er klubbens mest erfarne langrendsløber og hurtig til at få skiene på, når der endelig falder sne, uanset mængderne.

– I Danmark har vi ikke råd til at være kræsne, her gælder det bare om at komme afsted, når der er sne, fortsætter den pensionerede produktionsingeniør.

Heller ikke 60-årige Tina Wallenstrøm fra Holte Ski forpasser muligheden for at lufte sine langrendsski, når chancen endelig byder sig.

– Jeg tager tit afsted med lys på, så snart jeg får fri fra arbejde, og det er mørkt. Så bliver jeg helt vildt frisk, siger Tina, der arbejder som underviser på en idrætsskole for voksne med udviklingshandicap.

Lykkelig ruller

Tina og Gert er ikke de eneste skiløbere, som forsøger at få mest muligt ud af de sjældne snedage herhjemme.

Trods mange år med mildt vintervejr er antallet af skiklubber i Danmark ifølge Danmarks Skiforbund nemlig stigende. Og det er ikke sådan, at deres medlemmer sidder med hænderne i skødet og venter på en koldfront. Flere og flere skiklubber tilbyder rulleskistræning året rundt, og det er både Gert Olsen og Tina Wallenstrøm blevet grebet af.

– Jeg husker tydeligt min første tur på rulleski. Det var en sommerdag, og det var bare helt fantastisk, siger Tina.

Det kan sagtens gå stærkt på rulleskiene, som har en topfart på cirka 50 km/t, når det går ned ad bakke.
Det kan sagtens gå stærkt på rulleskiene, som har en topfart på cirka 50 km/t, når det går ned ad bakke.
Foto: Martin Høien

Siden har hun blandt andet vundet otte guldmedaljer i kortdistance på rulleski ved DM og tilsvarende otte guldmedaljer i langdistance på rulleski.

Både Tina og Gert står mere på rulleski end langrend, men ved spørgsmålet om, hvad de foretrækker, er der ingen tvivl. Begge ville vælge langrendsskiene, hvis de kunne.

– Jeg bliver bare lykkelig af det. Det giver en masse natur-oplevelser, og jeg får brugt hele min krop. Og det kan også gå rigeligt stærkt på langrend, siger Tina, som i 2016 vandt en andenplads i Artic Circle Race, der er kendt som verdens hårdeste langrendsløb i minus 30 grader i Grønland.

– Rulleskiene er bare en erstatning, indtil der kommer rigtig sne, forklarer Tina, som desuden ejer seks slædehunde af racen Husky. Dem spænder hun for en vogn med hjul beregnet til formålet, for heller ikke denne hobby ville ellers kunne lade sig gøre i Danmark længere.

Løjpen i skoven

I år kan Holte Ski fejre 70-års jubilæum og er dermed en af Danmarks ældste skiklubber. To snescootere, hvoraf den nyeste er købt i 2006, vidner om en tid, hvor klubben og dens medlemmer stadig troede på, at sneen snart igen ville falde som i gamle dage.

Og når den fra tid til anden gør netop det, finder Gert langrendsskiene frem og bevæger sig ud på den 2,5 kilometer lange lysløjpe, som Holte Ski anlagde i Rude Skov i 1973.

Det er efterhånden sjældent, at lysløjpen i Rude Skov ser ud, som den gjorde, da den blev anlagt i 1973.
Det er efterhånden sjældent, at lysløjpen i Rude Skov ser ud, som den gjorde, da den blev anlagt i 1973.
Foto: Martin Høien

246 lamper er fordelt langs løjpen, så det er muligt at stå på den selv i mørke. Men det sker stadig mere sjældent, at løjpen bruges af skiløbere. I stedet får motionsløbere, hundeluftere og andet godtfolk glæde af den.

Gert fortæller, at han forgæves har forsøgt at få Egedal Kommune med på at anlægge en skitunnel med kunstig sne, som ville gøre det muligt at stå på langrendsski uanset temperaturen udenfor.

Færre chancer for sne i Danmark

Ifølge en ny rapport fra det amerikanske Climate Central, som har undersøgt antallet af frostdøgn globalt, har Danmark på landsplan mistet 21 frostdage på 10 år. Det har medført 70 procent færre dage med snedække. Ifølge DMI får vi i gennemsnit syv snedage om måneden i december, januar og februar.

 

Alternativet er at rejse udenlands, og det vælger mange.

– Flere og flere tager op i Sverige for en dag. Der har de snekanoner, som laver kunstsne, forklarer Gert.

Tina supplerer:

– Vi har vænnet os til det i så mange år. For 20 år siden kunne vi tage til Hallandsåsen eller Hestre, der ligger halvanden time fra Göteborg. Men grænsen flytter sig hele tiden længere og længere nordpå.

Barndommens sne

Som mange andre, der er født før klimaforandringerne for alvor slog igennem, husker Gert en tid, hvor det kolde vejr og sneen var en selvfølge hver vinter. Hvor isbryderne fik travlt med at rydde fjordene, og man kunne stå på skøjter på sin lokale sø.

Gert tæller efter på fingrene.

– Jeg var vel en syv-otte år gammel, da jeg fik min mors gamle træski og stod på langrendsski for første gang, siger Gert, som begyndte med at løbe i de snedækkede skove omkring Frederiksdal i Nordsjælland, hvor han voksede op.

– Jeg var bestemt ikke nogen ørn til det, tilføjer han med et grin.

Ikke desto mindre blev han bidt af sporten, og når han i februar deltager i Vasaløbet i Sverige, er det for 29. gang. Gert har desuden gennemført langrendsløbet Border to Border i Finland og ligesom Tina også løbet Arctic Circle Race på Grønland.

Han forklarer, at det ikke er medaljerne, men ønsket om at holde sig sund og rask, der er hans egentlige mål. En blodprop for 12 år siden kunne have været Gerts endeligt, men blev det ikke. Af samme grund går han efter at få mest muligt ud af livet.

– Jeg håber, jeg er fit for fight til det sidste, siger Gert, som også går til yoga en gang om ugen for at holde sig smidig.

– Det er gået hen og er blevet en livsstil. Hvis jeg ikke kan komme ud og røre mig, er jeg ikke sjov at være i stue med, tilføjer han.

79-årige Gert Olsen har snart gennemført Vasaløbet 29 gange og satser på at være fit for fight lige til det sidste.
79-årige Gert Olsen har snart gennemført Vasaløbet 29 gange og satser på at være fit for fight lige til det sidste.
Foto: Martin Høien

Tina har ligeledes barndomsminder om sne. Hun husker især, når skolen var nødt til at holde snelukket, og hun måtte blive hjemme og fik lov at lege i sneen. Men den slags minder har hendes to døtre på 21 og 24 år ikke.

– Jeg tror faktisk aldrig, de har oplevet det, og det er på en måde meget trist, siger Tina, som dog ikke pakker langrendsskiene væk endnu.

– Vi må nok se i øjnene, at de bedste snedage ligger bag os. Men jeg nærer alligevel et lille optimistisk håb hver vinter om, at sneen kommer lige om lidt.

Læs også: