Familieværkstedet har reddet mit liv

Mennesker har brug for netværk. Og på Familieværkstedet i Tønder er 47-årige Linda Olesen godt dækket ind. Både i kraft af de fire ansatte, der alle har erfaring med at arbejde med sårbare familier, og stedets øvrige brugere, som ofte har døjet med udfordringer, der ligner dem, Linda kæmper med, og som ikke er bange for at dele deres egne personlige oplevelser med andre.

Den hidtil største berigelse i sit liv oplevede Linda dog, da hun i maj meldte sig som frivillig i Familieværkstedet.

– Jeg hjælper til med madlavningen. Og når vi om torsdagen får madvarer fra Fødevarebanken, der leverer overskudsmad over hele landet, er jeg med til at planlægge, hvilken mad der skal laves i den kommende uge. Når man har været kontanthjælpsmodtager og alenemor til tre, er man dygtig til at få meget ud af lidt. Og skal jeg være ærlig, har det helt enkelt reddet mit liv at få mulighed for at komme her, siger Linda og uddyber:

– Da jeg i december sidste år langt om længe fik bevilget førtidspension, var der pludselig ingen fra det offentlige, der opsøgte mig længere. Oveni var det lykkedes mig at rydde ud i min private omgangskreds. Men det er guld værd at kunne komme her på stedet hver dag og føle, at nogen har brug for mig, og at jeg er i stand til at bidrage med noget. Jeg glæder mig til at komme herhen hver dag, og jeg opholder mig mere her end hjemme.

Familieværkstedet slog dørene op i januar 2021 som et helt unikt samarbejde mellem Frelsens Hær og Tønder Kommune. Og det hele var blevet muliggjort af Den A.P. Møllerske Støttefond, som havde doneret godt 10,7 millioner kroner til det foreløbigt 5-årige, sociale projekt.

– Støttefonden har specifikt peget på Tønder, som er en kommune med store sociale udfordringer og mange fattige familier, siger 48-årige Katja Quilty fra Frelsens Hær, der er mentorkoordinator i Familieværkstedet.

Opvækst uden forældre

Linda er et lysende eksempel på de mangeartede problemer, som en betydelig del af husets brugere har inde på livet.

– Jeg er vokset op på børnehjem og i plejefamilier. Min mor døde, da jeg var et år, og min biologiske far har jeg kun haft kortvarig kontakt med. Han har aldrig haft noget ønske om at få børn, fortæller Linda, der kun har haft sparsom kontakt med arbejdsmarkedet.

Som 20-årig fik hun sit første barn, Pernille, der i dag er 26 år. Efterfølgende er hun blevet mor til Cecilie, 22, og Mal, 20.

– De har tre forskellige fædre, og i alle tre tilfælde er der ikke gået lang tid, før jeg er blevet alene med børnene. Fra begyndelsen har det været min største prioritet at give mine børn et godt liv. Men i forbindelse med Mals fødsel fik jeg en fødselsdepression, og siden er jeg blevet diagnosticeret med panikangst og adhd, siger hun.

I lighed med deres mor har samtlige Lindas børn deres faste gang i Familieværkstedet, og alle har de fået diagnoser som adhd og Aspergers syndrom hæftet på sig. Familiesammenholdet er dog stærkt.

– Vi bor alle inden for en afstand af 500 meter fra hinanden og i øvrigt meget tæt på Familieværkstedet, fortæller Linda.

Hjælp til hele familien

Hun er med sine egne ord i 25 år blevet ”kostet rundt” i kontanthjælpssystemet.

– Der er ikke den virksomhedspraktik eller det aktiveringstilbud, jeg ikke har prøvet kræfter med. Og de gode perio-der, jeg har haft, er som regel blevet efterfulgt af dårlige, fordi pengene er sluppet op. Som da jeg var gennem et forløb med personlighedsudvikling og vægttab. Der blev ikke fulgt op på resultaterne, og så tog jeg det hele på igen. Via socialpsykiatrien kom jeg dog ind i et vellykket forløb med en mentor ved navn Trine Grøn Sørensen. Hun er i dag ansat som job- og familiekonsulent i Familieværkstedet og hjælper ikke kun mig, men også mine børn. Pernille og Mal er for nylig flyttet sammen, og Trine hjælper dem blandt andet med ugeplaner og budgetter.

Cecilie gjorde for et halvt år siden Linda til mormor, da hun fødte lille Hjalmer. Hun bor sammen med drengens far, men uden problemer har moderskabet ikke været. Cecilie døjer med adhd og depressioner, og Hjalmer blev tilmed født for tidligt.

– Men så havde jeg heldigvis Familieværkstedet, hvor der altid stod en masse mennesker klar til at tage sig lidt af ham – og nogle af de andre babyer, der kommer i huset. Og hvor jeg altid kan stille spørgsmål både om småbørn og min hverdag generelt. Hvis ingen lige har svaret klar på tungen, skal de nok finde frem til det, siger Cecilie.

At der i den grad er behov for et sted som Familieværkstedet i Tønder, ses med al tydelighed.

– Hele 104 familier har meldt sig til løbende at få sms’er om vores aktiviteter. Derudover bliver vi opsøgt af masser af enlige, som egentlig ikke passer ind i familierammen, men som vi selvfølgelig tager imod og forsøger at hjælpe bedst muligt, siger Katja.

Nærvær og respekt

Ud over de nævnte medarbejdere består staben af projektlederen Astrid Christensen, der er Frelsens Hær-kaptajn, samt den senest tilkomne, omsorgsmedarbejderen Tina, der er blevet ansat på grund af den overvældende tilstrømning af brugere.

– Endelig er der Tønder Kommunes fuldtidsansatte ngo-koordinator, Dorte Weissert, som bruger 17 af sine ugentlige timer hos os og blandt andet sørger for, at vores indsats bliver målt på alle leder og kanter.

Frelsens Hær, der som bekendt er en frikirke, har hidtil ikke haft et korps i Tønder. Men Familieværkstedets succes og de mange aktiviteter i huset i Tønder har åbnet for, at et korps vil se dagens lys i grænsebyen i nær fremtid.

– I første omgang har vi fået status af ”udpost”, som er første stadie på vejen til at blive et egentligt korps, forklarer Katja.

Filosofien bag hele projektet er, at når mennesker deltager i stedets krea-, voksen- eller ungecafé eller gør en frivillig indsats på stedet, bliver de også mere selvhjulpne i processen.

– I Frelsens Hær tror vi på, at alle mennesker er værdifulde og uundværlige og har noget at byde på. Vi tilbyder at vandre med dem og blive en del af deres liv. Og når man kommer ind i et fællesskab, oplever nærvær og respekt og udveksler erfaringer med andre, der har tilsvarende udfordringer, får man langsomt bedre kontrol med egne sager og opdager, at der er ting, man kan ændre, siger Katja Quilty. ​