Frank har måske verdens bedste job: ZOO giver mig ro i sindet

– Kig herop!

Frank Rønsholt rasler med sine bilnøgler og får øjenkontakt med den brune bjørn, der står på en sten og vejrer med snuden. Kameraet med den lange linser knipser lynhurtigt.

Den anden brune bjørn slutter sig til, og de to står tæt på stenen og gnider ansigterne mod hinanden og laver lyde.

– Hvor er I gode, roser Frank dem, mens han knipser videre.

Gennem 15 år har Frank Rønsholt haft sin jævnlige gang i ZOO i København, hvor han fotograferer dyrene.

– Det er verdens bedste job! smiler han.

Men faktisk er det ikke hans primære job. Han er it-ansvarlig i det internationale kreditforsikringsselskab Atradius, og billederne til ZOO tager han på frivillig basis.

– Det er ren terapi for mig at gå rundt herinde i haven med kameraet, så efter en lang arbejdsuge med masser af rejseaktivitet er det den perfekte måde for mig at koble af på. Når jeg ser gennem linsen, er der intet andet i min bevidsthed end at få det perfekte billede, siger han.

– Min arbejdsplads er heldigvis meget forstående, også selv om jeg indimellem må forlade et møde i huj og hast, fordi der er ved at blive født en giraf.

Fantastiske oplevelser

Som fotograf i ZOO har Frank Rønsholt været med til lidt af hvert med sit kamera. Han var med til at hente pandaerne, da de landede i Københavns Lufthavn, og da de blev introduceret for deres nye anlæg.

Han har foreviget det sekund, hvor en girafunge kommer til verden stadig indhyllet i fosterhinden for at tage den på næsen to meter ned i savsmuldet på gulvet under den.

Han har fotograferet massevis af isbjørne-rumper og poter i Den Arktiske Ring, dyremødre, der bærer deres unger i munden, og han har fanget masser af situationer, hvor dyrets vilde natur viser sig med al tydelighed, som når en tiger sniger sig langsomt gennem vandet med blikket stift rettet mod hans linse.

Eller når han og ZOO’s ældste chimpanse sad på hver sin side af glasset og kiggede på de billeder, Frank havde taget i løbet af dagen. Hun døde, 45 år gammel, i 2016, og nøjagtig som med de kæledyr, vi har derhjemme, er der også sorg forbundet med at knytte sig til dyrene i ZOO. Frank betegner sig selv som en, der ikke let lader sig slå ud, men nogle episoder har gjort stort indtryk.

I 2017 blev ZOO’s 58-årige han-elefant, Chieng-Mai, aflivet, da han gennem flere måneder havde fået det tiltagende værre på grund af sygdom og sin høje alder. Frank var med til aflivningen, der foregik stille og roligt og uden drama og med stor værdighed for den gamle elefant.

– Det var sådan, det måtte være. Når man har ansvar for dyr, har man ansvar for hele dyrets liv og for dets trivsel, og der var ingen tvivl om, at han havde det dårligt. Men jeg fik alligevel en klump i halsen, da jeg så ham gå ned i knæ og lukke øjnene, husker Frank.

– Jeg kan jo huske ham helt tilbage fra mit første besøg i ZOO som dreng, og hvor majestætisk han var, når han gik rundt i anlægget med sine lange stødtænder.

Frank var bagefter med til den 14 timer lange skelettering, hvor elefantknoglerne blev gjort klar til at komme til det nu lukkede Zoologisk Museum, og der er planer om at udstille dem, når den nye bygning, der skal rumme Statens Naturhistoriske Museum, åbner i år. Så den gamle elefant kommer også i fremtiden til at fascinere mennesker gennem dens størrelse, og knoglerne er et vigtigt led i den forskning, museet laver.

I begyndelsen af 2019 blev der født to isbjørneunger i ZOO, og Frank udviklede et særligt bånd til den ene. Isbjørnen, en hun, var således en ung, nysgerrig isbjørn fuld af spilopper, da covid lukkede Danmark ned i mange måneder. I den lange periode uden besøgende i haven opbyggede de to en særlig forbindelse, som gjorde, at Frank fik taget et væld af rørende og meget personlige portrætter af det smukke dyr. Men en morgen i marts 2023 fik han en sms, der fik ham til at bryde helt sammen. Isbjørneungen var pludselig død i en uheldig ulykke i anlægget.

– Det var forfærdeligt, husker Frank. – Jeg var helt knust over det, og der gik lige lidt tid, før jeg var klar til at tale med mine kolleger om, hvad der var sket.

Fødsler er det bedste

Heldigvis fylder de oplevelser, der giver smil over hele ansigtet, mest i Frank Rønsholts hverdag.

– Det er næsten umuligt for mig at nævne én særlig oplevelse, for der har været så mange. Men dyrefødsler er altid en stor oplevelse, som man aldrig bliver træt af, og det uanset hvilket dyr det drejer sig om, siger han.

Især én dyrefødsel fik en særlig betydning for Frank. Han tager i ZOO hvert år på sin fødselsdag, og et år fik han en opgave, han aldrig havde prøvet før.

– Flodhesten skulle føde, og det var lige op over. Der var sygdom hos personalet, så dyrepasseren bad mig om at være fødsels-vagt, så jeg kunne give besked, når fødslen gik i gang, fortæller han.

To en halv time stod Frank og holdt øje med flodhesten, og han så med egne øjne, da den lille runde unge kom til verden.

Han har også været med til flere næsehornsfødsler, og det kan godt gå lidt vildt for sig, når man er tilskuer.

– Når hun har født ungen, svinger hunnen altid kraftigt med bagdelen, for at moderkagen kan komme ud. Jeg stod så tæt på, at jeg blev oversprøjtet med blod, og jeg følte mig da lidt sej, da jeg gik derfra, må jeg indrømme.

– Jeg har også været med inde hos tigrene, da en af dem skulle have fjernet en tand. Det er ikke mange forundt at have været så tæt en tiger, siger Frank og understreger med et grin, at den naturligvis var i fuld bedøvelse.

Dyrene har det godt

Frank har haft ZOO-kort siden sin barndom og har altid været meget begejstret for dyr. Han husker dog som barn, hvordan hans besøg var en blandt oplevelse for ham. Dengang så ZOO meget anderledes ud, og nogle af anlæggene var ikke indrettet efter dyrenes behov, som de er i dag.

– Det var blandt andet en hanløve, som tydeligvis ikke havde plads nok og var understimuleret. Det tænkte jeg da over, når jeg var der.

I dag indretter man anlæggene meget grønnere og med fokus på de enkelte dyrs behov. Det mærker Frank tydeligt, når han går rundt i haven.

– Jeg kan godt tænke for mig selv, at der er dyr, der ikke bør være i en zoologisk have, men på den anden side kan jeg jo tydeligt se på mine billeder, at de dyr, jeg fotograferer her i ZOO, har det godt. Jeg kender alle dyrepasserne, og vi har et fantastisk samarbejde, og jeg ved, hvor meget de gør for at berige dyrenes hverdag.

ZOO har netop opført et stort udeanlæg til deres chimpanser, som skal indvies i år, når temperaturerne stiger, og vegetationen i anlægget har fået rigtig fat.

– Jeg glæder mig virkelig til at se dem komme ud i anlægget for første gang, for det bliver helt sikkert en kæmpe oplevelse, og så glæder jeg mig selvfølgelig til alle de fede billeder, jeg kan tage af dem der, siger Frank begejstret.

Da Familie Journal besøger ZOO sammen med fotografen, har dyrene netop fået serveret alle de kæmpestore græskar, som har været udstillet i Tivoli i forbindelse med Halloween. Alle fra isbjørne til elefanter og flodheste har fået de farverige frugter, og især den lille elefantunge Chin morede sig kosteligt med at smadre græskarrene med fødderne. Omkring jul får flere af dyrene mulighed for at gøre lige, hvad de vil med juletræer, som doneres flittigt.

Angrebet af okse

Der kan selvfølgelig også være et vist drama forbundet med at tage billeder af dyr i ZOO. For det meste står Frank i sikkerhed på samme side af indhegningen som publikum, men af og til får han mulighed for at komme tættere på.

– I modsætning til de fleste andre fotografer lukker jeg aldrig det øje, jeg ikke kigger gennem linsen med, og det skyldes, at jeg er nødt til at kunne registrere pludselige bevægelser, fortæller han.

Det fik han brug for, da en af moskusokserne havde fået en unge. Frank stod bag en tyk og tung låge ind til anlægget og fik nogle rigtig fine billeder af den nye unge, da dens mor pludselig kom farende fra siden for at beskytte den.

– Hun løb direkte ind i lågen, som jeg stod og lænede mig opad. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det gav et kæmpe brag, og jeg røg bagud, som om jeg var blevet ramt af en bus, griner han.