Skal min kæreste låne min datter pengene?

Jeg står med et problem, som jeg har svært ved at se en løsning på.

For fire år siden blev jeg skilt fra min mand gennem 50 år, og mine to børn hjalp mig gennem sorgen over det forliste ægteskab. Min datter gav mig husly, til jeg fik min egen lejlighed, og min søn tog sig af det praktiske med deling af indboet og samtalerne med deres far, som desværre endte med at være meget meget vred på mig.

For tre år siden mødte jeg en ny mand, og det klikkede med det samme. Samme interesser og samme holdning til livet. Han er enkemand med to sønner. Han er en rig pensionist, har stort hus, biler og mange penge, hvilket jeg først blev klar over, da jeg besøgte ham i hans hus.

Jeg boede i en lille lejlighed, så efter et års bekendtskab flyttede vi sammen i hans hus, for hvis vi skulle nyde livet sammen, var det nu. Og det gør vi, vi rejser meget, hvilket min kæreste betaler – med samtykke fra sine børn.

Hans venner er blevet mine – og omvendt. Vores samliv er baseret på åbenhed, tillid, hjælpsomhed og kærlighed.

Og nu til familien. Hans to sønner var lidt lunkne i begyndelsen, men da de opdagede, at jeg bidrog til husholdningen, gik det op for dem, at jeg ikke ville ”nasse” på deres far.

Og at jeg absolut ikke ville overtage deres mors plads eller rolle i familien. Børnene har også sagt, at deres far er blevet mere livsglad og tilfreds med tilværelsen efter mødet med mig.

Hans børn og børnebørn får hvert år et skattefri beløb, og de klarer sig alle meget, meget godt og fik f.eks. en større formue udbetalt fra deres mors pensionsopsparing ved hendes død.

Vi bor meget tæt på min familie og ser dem regelmæssigt, og min kæreste er meget glad for mine børn og børnebørn.

Det ene barnebarn er nu blevet syg af en sygdom, hun kan dø af, og hun kan kun blive opereret i udlandet. Det koster, og min søde kæreste har sagt, at han gerne vil sponsere et beløb til denne operation.

Som han siger, ”min formue vokser med to millioner hvert år, så om barnebarnet skulle have/låne ca. 250.000 kroner til en livstruende sygdom, så går det nok”.

Jeg har selv givet ca. 90.000 kroner, som er arv efter min mor og opsparing.

Men nu kommer dilemmaet: Min kæreste har pengene, men hans sønner mener, at det er upassende at låne min datter dem; en af dem sagde direkte: ”Der skal ingen penge være imellem familierne”.

Jeg forstår ikke denne holdning, det er penge, min datter vil forsøge at betale tilbage, men nu er min kæreste blevet i tvivl, om det er rigtigt at låne hende pengene.

Det er meget afgørende for min kæreste ikke at skabe splid, men samtidig siger han, at han bestemmer over sine egne private penge. Der er nemlig også et holdingselskab med mange penge sat hen til hans børn og børnebørn.

Og det forstår jeg simpelthen ikke: Hvordan kan man have så mange penge og ikke vil hjælpe mennesker i nød?

Først og fremmest gør det mig ondt, at I skal opleve sygdom. Det er slemt, når børn bliver syge. Jeg sender alle de gode og helbredende ønsker, jeg kan her fra mit lille køkken.

Jeg har ikke den store forstand på penge. Jeg ved, de er gode at have og svære at undvære, og så ved jeg, at de kan splitte venskaber og familier til atomer. Det er ikke kun hos jer, den slags problemer opstår.

Du beskriver en hel masse dejlige sider ved din nye mand. Jeg kan høre, du holder meget af ham, og at I har det rigtig godt. Nu er du stødt på en side af ham, du bryder dig mindre om. Det er altid lettere at finde enighed der, hvor man er ens.

Nu er der opstået en kløft, hvor I ikke er ens. Du må se, om du kan forstå hans syn på økonomi og imødekomme ham, så han føler respekt for det, han har opbygget. Han har åbenbart gennem livet opbygget formue og været dygtig til det.

Det er jo helt ekstremt følsomt, når det drejer sig om et sygt barn, men jeg vil anbefale, at I måske får en tredje part ind over og taler lånet igennem. At I for en stund tager følelserne ud af regnestykket og får nedfældet nogle betingelser for lånet og pengene.

Nogle mennesker, måske som du og jeg, er drevet af følelser og handler ud fra et følelsesmæssigt synspunkt, mens andre er mere rationelle og pragmatiske. Det er okay at være forskellige, og han har også brug for at få ro på sin flok.

Jeg håber, at I kan mødes i en enighed på trods af, at I anskuer situationen fra to forskellige sider. Og så håber jeg, at I finder en løsning, for det virker til, at I har meget godt at tilbyde hinanden og har et godt samliv i øvrigt.

God bedring til den lille pige.