Godt gået, Bettina

-Hende har jeg, røg det igennem Merete Vammen Jacobsen på en ferie i Tyrkiet, da hun læste en artikel om Danmarks bedste kollega i Familie Journal. Hun satte sig derfor straks foran skærmen for at indstille kollegaen, Bettina Svendsen, da hun kom hjem.
-Bettina har ikke foræret sin ene nyre væk, eller hvad ved jeg. Hun er bare sådan et nærværende og givende menneske. Hun kæmper utrætteligt for borgernes problemer, og så skaber hun glæde og tryghed, fortæller Merete og fortsætter med en tåre i øjenkrogen:
-Og med så meget modgang hun har haft.

Tryghed til andre
Bettina og Merete arbejder sammen på Jobcentret i Varde. Her sørger de for at skabe en ny plan for livet for arbejdsløse i området. Men allerede i 1996 mødtes de to kolleger og veninder første gang. Dengang var det på Arbejdsformidlingen i Ribe. Selvom Bettinas liv i dag handler om at skabe tryghed og glæde hos borgerne i Varde, så har hendes eget liv langt fra handlet om netop tryghed.

Tidlig voksen
Faderen døde, da Bettina var helt ung, og moderen kaldte sig ædru alkoholiker. Det gjorde, at Bettina hurtigt blev den voksne i huset. Ikke mindst for sin yngre bror.
Da hun senere blev gift med sin mand Poul og flyttede hjemmefra, døde moderen i et trafikuheld. Broderen, som nu var alene, flyttede ind til Bettina og hendes mand. Her blev han legeonkel for tvillingerne Marco og Oliver. Livet syntes pludselig lyst og let.

Endnu en ulykke
Glæden varede dog ikke længe. Da Bettinas bror var 20 år, blev han torpederet af en spritbilist og mistede begge øjne.
I dag ser Bettina sin bror en gang om ugen, og selvom livet har været en stor rutsjebanetur, så vil Bettina hellere koncentrere sig om nutiden, og det hun kan ændre. Både for de arbejdsløse i Varde - og ikke mindst for hendes to drenge.

Du kan også læse om de seks andre, der er med i konkurrencen Danmarks bedste kollega