Hanne er mor til Cirkeline: Jeg har altid brugt mig eget liv som råmateriale

Ved et lykketræf har Hanne Hastrup bevaret en håndfuld skitser, hvis uvurderlige betydning for dansk kultur og børneunderholdning hun ikke havde nogen anelse om, da hun tegnede dem i 1957. De viser tilblivelsen af Cirkeline – den lille alf, der i dag optager en betydelig plads i mange generationers barndomsminder.

– Jeg gik på tegneskole, og undervisningen var primært henvendt til folk, der ville være reklametegnere. Selv drømte jeg om at komme på Kunstakademiet, og ofte kedede jeg mig i timerne og sad og tegnede cirkler, husker 84-årige Hanne, der dengang hed Schultz til efternavn.

Tingene tog for alvor fart, da hun tegnede ansigt på en af sine cirkler og efter en stribe forsøg også fandt den helt rigtige frisure til sin lille figur, der oprindelig blev døbt Mimmer og siden kom til at hedde Oline og endelig Cirkeline. Og i præcis samme periode af sit liv mødte hun kærligheden i skikkelse af Jannik Hastrup, som siden skulle blive manden, der i kraft af sine talenter som animator og instruktør vakte alfen til live.

Nu er Hannes liv og tankeverden blevet genstand for en dokumentarfilm af Esther Wellejus, ”Cirkeline og den usynlige tegner”, der netop har haft premiere på filmfestivalen CPH:DOX. Af filmen fremgår det blandt andet, at Hanne allerede i barndommen havde en livlig fantasi, hvor alfer også spillede en rolle.

– Alferne boede på mit børneværelse i små tændstikæsker, og jeg syede tøj til dem. Da jeg som 8-årig blev taget ud af skolen af min far og kørte med ham, min lillebror og min stedmor ned gennem Europa, husker jeg tydeligt, at jeg havde alferne med mig. De var så at sige mine usynlige venner, fortæller hun.

Et hus med mange mus

Da hun som teenager opfandt Cirkeline, så hun hende som en slags husalf, der kunne hjælpe hende med at rydde op i det evige rod, der herskede på hendes tegnebord. I tiden umiddelbart efter mødet med Jannik var hendes tanker dog optaget af et væld af andre ting.

– Jeg boede hos min farmor, da jeg mødte Jannik. Og der var altid skænderier i luften, så jeg ville gerne derfra. Jannik tjente lidt penge ved at optræde og undervise som musiker, og på et tidspunkt lykkedes det ham at få tre små kælderrum i Lyngby, som vi kunne flytte ind i, til gengæld for noget trompetundervisning. Til at begynde med kunne vi ikke lave mad i vores nye hjem, og det var store sager, da Jannik købte et Kosan-gasanlæg. Nu kunne vi lave te af kamilleblomster og hyben, som vi selv plukkede. Derudover levede vi i et år eller to af ris, som vi kogte og spiste med mælk og kanel på.

Parret blev gift i 1960, og sammen fik de to døtre, Nanette og Mai Britt, som i dag er 64 og 61 år. Imellem familieforøgelserne flyttede de ud på landet i nordsjællandske Karlebo. Og her fandtes der inspiration i lange baner til det, der skulle blive til tegnefilmsserien om Cirkeline og hendes venner.

– Vi havde for eksempel masser af mus i hjemmet. Vi nænnede ikke at slå dem ihjel, når vi fangede dem, men slap dem bare løs et stykke væk fra huset. Hvilket naturligvis betød, at de kom tilbage. Hvis man kender en smule til Cirkelines verden, ved man, at hendes to bedste venner er to mus ved navn Frederik og Ingolf, der bor i klaveret. Og den idé kom af en eller anden grund utrolig nemt til mig, siger Hanne.

Den første Cirkeline-film så dagens lys i 1967 og var det første af seks afsnit tegnet og produceret i sort-hvid. Jannik havde på det tidspunkt allerede lavet en række korte tegnefilm, hvoraf nogle havde været vist på DR. Også serien om Cirkeline blev vist på statskanalen, som gerne ville have mere.

– Det førte til, at vi lavede i alt 13 afsnit i farver. Den første blev vist i 1968 og var den første farvefilm, der blev sendt på dansk tv. Dialogen og især musenes replikker var i høj grad inspireret af mine børns samtaler. Jeg tror, det er derfor, de virker så ægte på folk. I øvrigt var det Nanette, der indtalte Cirkelines stemme.

Vi gik hver vores vej

Bifigurerne var heller ikke grebet ud af det blå. Det gjaldt for eksempel havens to jordrotter.

– Deres måde at tale på var direkte kopieret fra min far og hans tvillingebror, Poul og Bent. De var meget stolte over at være med i serien, fortæller Hanne.

I 1968 flyttede Jannik til København, hvor han gjorde militærnægtertjeneste via et job på Kofoeds Skole. Adskillelsen var dog alt andet end gavnlig for hans og Hannes ægteskab, og i 1969 blev de officielt skilt. De fortsatte imidlertid samarbejdet om Cirkeline-filmene, som under Janniks indflydelse blev skubbet i en mere politisk retning med det resultat, at seriens sidste episode ikke blev sendt på tv. I handlingen indgik en rejse til USA og et møde med den militante bevægelse De Sorte Pantere, og afsnittet rummede både skyderi og død, hvilket var for skrapt til et børneprogram.

– Jeg var ikke enig med Jannik i den drejning, han gav tingene. Vi lavede film for små børn, og de skulle ikke udsættes for den slags. Vi havde også tidligere været lidt politiske, men det blev gjort med små antydninger og tvetydigheder, siger Hanne og henviser her blandt andet til en frø, der var et billede på en grisk kapitalist og en kat, der havde markante ligheder med den spanske diktator Franco.

Jannik har siden stået bag tre spillefilm fra Cirkeline-universet, mens Hanne har forfattet en række billedbøger om den lille alf i den prikkede kjole. Hun har været gift en gang mere efter skilsmissen fra Jannik, og ægteskabet resulterede i datteren Sidse. De seneste 16 år har Hanne været kæreste med Sten, som faktisk er et gammelt bekendtskab.

– Som 12-årig blev jeg sendt på Nødebo Kostskole, fordi min far og stedmor skulle skilles. Jeg gik der i tre år. Sten gik to klasser over mig, men det var en lille skole, hvor alle kendte hinanden. I det hele taget var det en fantastisk tid, og kostskolen var simpelthen min familie. Da jeg på et tidspunkt søgte efter gamle skolekammerater, stødte jeg på Sten, og vi blev kærester.

Hanne har et hus i Sverige, hvor hun hvert år opholder sig i hele juli måned.

– Jeg har altid været betaget af naturen og elsker at gå og grave i haven. Et af mine børnebørn har i øvrigt købt huset ved siden af, og også min yngste datter har købt hus deroppe, så vi er snart en hel koloni, siger Hanne med et smil.

Dokumentarfilmen "Cirkeline og den usynlige tegner" havde verdenspremiere 20. marts 2025 på filmfestivalen CPH:DOX og er efterfølgende blevet vist i byer landet over i forbindelse med samme festival. Filmen kan streames på DRTV fra 30. marts 2025, som også er datoen, hvor den har tv-premiere på DR2.