Hjemme hos Hamborgs danske sømandspræst: Her mødes danskere i alle aldre

Lørdag, 1. marts 2025
Johan Isbrand
Foto: Gregers Overvad
Dagligdagen som sømandspræst i udlandet adskiller sig væsentligt fra præstelivet i et dansk sogn. Spørg bare Sune Haubek, der bor med hustruen Anne og deres to børn i Hamborg.
Den danske sømandspræst i Benediktekirken, Hamborg, med sin kone, Anne Gössler Christensen.
Den rummelige altan er en del af præsteboligen. Der er ingen tidsbegrænsning på jobbet, og Sune Haubek og Anne Gössler Christensen har umiddelbart ingen lyst til at rykke deres teltpæle i nær fremtid.

Det er ikke ualmindeligt, at en præst i Folkekirken hele ugen igennem går og pusler med søndagens prædiken, som i øvrigt har en klar førsteprioritet i arbejdsugens bunke af opgaver. Sådan ser dagligdagen ikke ud for 54-årige Sune Haubek.

– Typisk kommer jeg først i løbet af lørdagen i tanker om, at der for resten er en prædiken, der skal skrives. Og sådan må det nødvendigvis være i et job som mit, hvor det ofte er helt andre og anderledes konkrete sager, der optager tankerne, siger Sune, der siden efteråret 2020 har været præst i Benediktekirken – den danske sømandskirke i Hamborg, Tyskland.

Og som dansk sømandspræst er det for en stor del naturligt nok netop den del af danskerne, der har deres arbejdsliv på havet, som har hans opmærksomhed.

– En betydelig del af mit arbejde består i at tage på skibsbesøg både her i Hamborg og i Bremerhaven. Nu om stunder er det faktisk temmelig svært for de søfarende at komme i land. Årsagen er sikkerhedsforanstaltninger. Mandskabet er bogstaveligt talt hegnet inde, og det er min opgave at hjælpe dem med at komme gennem terminaler og gates og få en velfortjent pause fra livet på skibet. Og det betyder meget for dem. Det er guld værd at kunne få bare en halv dag i byen, når man har tilbragt to måneder på et containerskib, siger Sune.

Somme tider er opgaven dog noget sværere, end den lyder.

– Sømænd er ikke nødvendigvis specielt udadvendte mennesker, og det, der i mange tilfælde skal til, er, at man kommer igen og igen og med tiden lærer folk bedre at kende. Jeg har selvfølgelig mit fokus på danskflagede skibe og danske søfarende, men hvis der står et par rumænere eller filippinere, som ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv, spørger jeg naturligvis, om de vil med ind til byen.

Gjorde kur til præsten

Derudover skal præsten i en sømandskirke først som sidst være en forretningsmand. Benediktekirken hører under foreningen Den Danske Kirke i Udlandet, og selve kirkens eksistens afhænger af, at der hvert år tilvejebringes betydelige beløb.

– Min og mine to assistenters løn er den eneste økonomiske støtte, vi får fra Danmark. Midlerne til kirkens aktiviteter året rundt skal vi selv skaffe. Indtjeningen kommer dels fra vores årlige julebasar og den store julekoncert i december og dels fra sponsorer og fundraising. For eksempel har Den A. P. Møllerske Støttefond doneret seks en halv million kroner til den snarlige renovering af vores kirketårn. Men de danskere, der er bosat i Hamborg, er i det hele taget særdeles gavmilde og meget glade for det samlingspunkt, som kirken udgør. Før jul var der en privatperson, som donerede en halv million, fortæller Sune.

Han er gift med 40-årige Anne Gössler Christensen, og sammen har parret sønnerne Jakob og Peter på syv og 10 år.

– Vi mødtes i 2012 i Linå Kirke ved Silkeborg, hvor jeg var præst og søgte en organist. Anne fik faktisk først afleveret sin ansøgning dagen efter fristen, men jeg endte med at ansætte hende. Snart gik det hverken værre eller bedre, end at hun lagde an på sin chef. Og jeg var så afgjort modtagelig for hendes charme, siger Sune med et kærligt smil i retning af sin livsledsager.

Den danske sømandskirke i Hamborg holder hvert år julemarked i to weekender. Dette sker inden de store, tyske julemarkeder går i gang, således at man kan lokke et maksimalt antal tyskere til. Den svenske, norske og finske sømandskirke, der alle ligger i samme gade, holder deres julemarkeder samtidig med den danske, så man bogstaveligt talt kan gå fra det ene marked til det andet. Overskuddet fra julemarkedet finansierer kirkens drift året rundtSune + Anne
Præsten, hans livsledsager og deres sønner Jakob og Peter. Annes musikalske talenter klinger som en klar og fin undertone i familiens hjem.
Foto: Gregers Overvad

Anne kom fra Aarhus, hvor hun først læste musikvidenskab og spansk på universitetet og siden uddannede sig til organist på Vestervig Kirkemusikskoles Aarhus-afdeling, hvorfra hun var flyvefærdig i 2011.

– Jeg har sunget i kor, siden jeg var lille, og været kirkesanger, fra jeg var 15, og jeg ville langt hellere være organist end gymnasielærer. Som nyuddannet pendlede jeg mellem Aarhus og forskellige omkringliggende landsbykirker, hvor der var brug for mine talenter, husker hun.

Kiks og fællessang

Præstejobbet i Linå havde Sune haft, siden han i 2000 blev færdig-uddannet på Pastoralseminariet. Han havde været fraskilt i et par år, da Anne kom ind i hans liv, og han er far til tre voksne børn, der i dag er 21, 26 og 28 år.

– Sune og jeg rettede blikket mod sømandskirkerne, fordi vi med tiden fik en stigende lyst til at prøve noget helt nyt. Vi havde blandt andet kig på den spanske solkyst, men Hamborg var heller ikke noget dårligt bud i og med, at byen ligger relativt tæt på Danmark, og jeg i øvrigt er halvt tysk, siger Anne.

Da stillingen i 2020 blev ledig, søgte Sune den således og fik den. Der gik dog et halvt år, før han i november kunne tiltræde.

– Kirken havde på det tidspunkt oparbejdet en gæld, og der var tale om at inddrage præsteboligen og lave den om til ungdomsboliger, hvilket ville gøre det umuligt for os at flytte herned med vores lille familie. De planer fik vi dog stoppet, og som ny sømandspræst lykkedes det mig relativt hurtigt at afvikle gælden og atter få overskud på kontoen.

Kirkens boligareal omfatter ud over præsteboligen også seks værelser, der lejes ud til unge mennesker, som studerer og arbejder i byen. Værelserne bidrager dermed også positivt til sømandskirkens økonomi.

– Vi har op til 12 lejere ad gangen, og i de godt fire år, vi har været her, har vi haft 52 unge mennesker boende. Det er blevet til mange goddag’er og farvel’er, men mange er også så glade for at være her, at de vender tilbage som frivillige i forbindelse med f.eks. julemarkedet.

En anden stor opgave for præsten er at skabe et fællesskab for danskere i havnebyen, og i den henseende er hans hustru en meget aktiv medspiller. Via sin musikalske baggrund har hun blandt andet været primus motor i aktiviteter som korsang og musik for de mindste.

– Men også fast tilbagevendende arrangementer som UngAften med fællesspisning og vores nye tiltag, TorsdagsTalk, bidrager til at gøre kirken til samlingssted for danskere i alle aldre. Sidstnævnte er en foredragsrække, hvor vi har haft prominente, lokalt bosatte danskere til at komme og fortælle om deres liv. En af dem har været håndboldspilleren Casper U. Mortensen, fortæller Sune, som i øvrigt holder fast i, at det er det danske sprog, der tales ved samtlige arrangementer i kirken.

– Vi er jo en kirke for søfarende, men i høj grad også for danskere i Hamborg. Et andet nyere initiativ er vores koncerter med populære navne. Og det var en fest af rang, da vi havde Shu-bi-dua 2.0 på besøg i maj sidste år. Der blev både kastet med kiks og sunget fællessang i kirkerummet!