Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Line har de smukkeste øjne, og hvis det er sandt, at øjnene er sjælens spejl, så har hun også en vældig smuk sjæl. Resten af Lines udseende fejler såmænd heller ikke noget - desværre er det bare sådan, at Line ikke selv kan se det, fordi hun vejer for meget.
En kamp hver dag
Hendes problem er, at hun lider af en spiseforstyrrelse, der hedder overspisning. Hun kan ikke få den professionelle hjælp, hun behøver.
Line Abildtoft er 21 år, og hvis der ikke sker noget - et eller andet - vil maden en dag tage livet af hende. Det meste af sit liv har hun kæmpet med sin vægt:
- Jeg har ædeflip, så enkelt er det. Når jeg bliver ked af det, spiser jeg, og det er ikke gulerødder og groft brød. Det er is, chips og kager, alt det bløde og usunde mad, der lægger en dæmper på alle de følelser, jeg ikke bryder mig om at have, fortæller Line, der i mnage år var udsat for mobning.
- I mange år har jeg tænkt på, hvorfor jeg mon har det sådan. Hvorfor jeg ikke bare kan spise som alle andre, men sidste år så jeg tilfældigvis et program i fjernsynet om overspisere, og det var som at se mig selv. Sådan er jeg, og det vil jeg gerne holde op med at være.
"Sådan en som mig"
- Jeg er så træt af at høre de ord: "Sådan en som dig", for lige meget, hvad jeg gør, er der aldrig nogen, der kan hjælpe "sådan en som mig". Jeg blev henvist til spiseambulatoriet af min egen læge, så jeg kunne komme i behandling for overspisning, og jeg blev rigtig glad. Derfor svarede jeg også på alle spørgsmålene, også alle de meget private om min barndom, om mine forældre holdt af mig, om jeg havde problemer, og så var svaret bare til sidst: Nej, vi kan desværre ikke hjælpe sådan en som dig. Hvis jeg havde haft bulimi eller anoreksi, var det en anden sag. Det er anerkendte spiseforstyrrelser.
Line er ikke en pige, der giver op. Hun har en familie, der støtter hende og gode venner, men det har krævet mange behandlinger at komme videre efter barndommens mobning, og endnu fylder hendes overvægt hele hendes sind.
Læs også:
Sådan undgår dit barn overvægt
Livsnettet er vores fælles barn
Jeg har fået livsglæden tilbage