Hvis det er en spontan, lille tur ud i det blå, man er ude efter, skal man vælge en anden transportform. Fra jeg første gang bookede pladser til fotografen og mig, er der gået mere end to måneder. Siden har turen været afblæst to gange. Og først i dag har vi modtaget mails med bekræftelse på, at tredje gang rent faktisk bliver lykkens gang, samt oplysninger om tid og sted for afgang.
Sådan er betingelserne, når man skal flyve med varmluftsballon. Udsigt til regn eller for stærk vind er ensbetydende med aflysning. Firmaet DreamBalloon, som vi har booket turen hos, flyver morgen og aften fra maj til begyndelsen af oktober, men kalkulerer med 50 procents risiko for aflysning. Og så kan der let gå en måned, inden der igen er to ledige pladser på en flyvning.
Nu står vi imidlertid på et græsareal i Sorø og venter på nærmere instrukser. Ballonen, der ligger på DreamBalloons trailer, er af en størrelse beregnet til 21 mennesker – eller mere præcist 19 passagerer plus en pilot og en steward fra firmaet.
Flere af passagererne er ankommet sammen med slægtninge og venner, som efter bedste evne vil forsøge at følge efter ballonen i bil og samle vennerne op ved den mark, hvor fartøjet efter en times planlagt flyvning skal lande.
Men selv om der venter os en unik oplevelse, skal der knokles for den, hvilket vi allerede er blevet informeret om på mail. Det kræver nemlig mange menneskers fysiske medvirken at få trukket kurv og ballon af traileren samt få ballonen udpakket og bredt korrekt ud, inden påfyldningen af varm luft kan begynde.
Det er teamwork på højt plan, og når vi engang er tilbage på landjorden, skal det samme stykke arbejde gøres i omvendt rækkefølge.
Piloten hedder Sebe Kruijer. Den 68-årige hollænder begyndte at tage kurser i ballonflyvning i 1999 efter at have fløjet svævefly i mange år. I 2002 fik han sin licens som ballonskipper, og siden er det blevet til mere end 1.000 flyvninger. I år er det blevet til et par kortere perioder som pilot for DreamBalloon i Danmark, men som ballonentusiast har han den fordel, at sæsonen i Holland er hele seks uger længere end i Danmark.
– Jeg elsker at være omgivet af glade mennesker. Og det er jeg, når jeg flyver ballon, hvor passagererne både nyder flyvningen og får sig lidt at tænke over ved at se alt fra et nyt perspektiv, fortæller han.
Det er også Sebe, der giver os sikkerhedsinstruktioner, inden ballonen monteres på kurven. Til det formål bliver vi alle bedt om at klatre om bord og finde de pladser, vi skal indtage under flyvningen. Og her er det vigtigt, at passagerernes vægt bliver fordelt ligeligt i kurven, så den hverken hælder til den ene eller den anden side.
– Det første, jeg må slå fast, er, at der er rygeforbud på flyveturen, siger piloten.
Selv om vi befinder os i fri luft, bruges der nemlig ild til at opvarme luften i ballonen. Flammerne, som styres af piloten, skabes ved afbrænding af propangas. Og så forstår man pludselig godt, at der ikke skal rodes med lightere og tændte cigaretter i kurven.
Som næste punkt i forberedelserne skal vi øve os i vores ”landingsposition”. På den skillevæg, der deler kurven på midten, befinder der sig et håndtag af reb til hver passager. Det skal vi holde fast i samtidig med, at vi holder knæene let bøjede. Det vigtigste er dog, at vi står med ansigterne ind mod midten og hinanden.
– Det gør vi for at undgå at falde ud, når vi lander, da der er risiko for, at kurven tipper eller vælter, når vi rammer jorden. Landingspositionen giver os desuden mulighed for at bruge kurvens ydervæg som rygstøtte, forklarer Sebe.
Herefter fortæller Mads fra DreamBalloon, som er steward på turen, at det efter endt flyvning er vores eget ansvar at få os fragtet tilbage til Sorø og vores biler. De, som ikke har privatchauffører i form af venner eller familie inden for rækkevidde, må forlade sig på et af de lokale taxaselskaber.
Her skal det i øvrigt tilføjes, hvis man ikke på forhånd var klar over det, at man aldrig kender sin destination. På en ballontur flyver man helt bogstaveligt, som vinden blæser. Og for folk, der er bidt af ballonflyvning, er netop denne uforudsigelighed en meget stor del af charmen.
Derpå er der atter udstigning. Nu skal ballonen monteres på kurven med stålwirer og fyldes op med luft. Til det formål tænder piloten flammekasteren, men to enorme ventilatorer hjælper også gevaldigt til. Alligevel går der en rum tid, før det store, kulørte stykke nylon ligner en ballon, som vi kender den fra Jules Vernes eventyrlige romaner. Men knap halvanden time efter ankomst er vi omsider klar til at lette.
Så går det til gengæld tjept.
Et øjeblik efter annoncerer Mads, at vi har nået de 300 meter. Allerede her er udsigten over marker, skov, søer og vandhuller dog fabelagtig. Vi har ikke kun vejret, men også sigtbarheden med os på denne aften.
Den maksimale flyvehøjde på en tur som denne er 700 meter – eller 2.000 fod, for nu at bruge den rette jargon. Men højden varierer en del undervejs, og vi får skiftevis lov til at nyde det store overblik og de mindre detaljer. Højden styres af piloten med jævnlige pust af flammer, som både afgiver en susende lyd og en bølge af stærk varme. Mange af passagerne bærer kasketter for at beskytte issen mod varmepustene, men man vænner sig nu hurtigt til dem.
Mest af alt må oplevelsen dog kaldes fredfyldt. I og med, at vi driver med vinden, mærker vi den slet ikke. Og på grund af den betragtelige højde, føler vi faktisk end ikke, at vi bevæger os, selv om man naturligvis løbende kan notere sig, at udsigten er en anden, end den var blot et minut tidligere.
Netop udsigten er et kapitel for sig selv. Det er ikke hver dag, man kan skue ud over det meste af Sjælland og konstatere ved selvsyn, at vi rent faktisk befinder os på en ø omkranset af vand. Og hvor man end kigge, spotter man velkendte bygningsværker fra Bjernede Rundkirke til Storebæltsbroen, der i dagens anledning kan nydes fra helt andre vinkler end normalt.
De nyligt høstede marker ligger udbredt under os som mønstrede tæpper, og her kan vi se et rigt, vildt dyreliv udfolde sig i knivskarpe detaljer. Der er sprintende harer, springende rådyr og endda en kolossal kronhjort i løb – et syn, vi aldrig havde forestillet os, at vi skulle opleve uden for Dyrehaven i Klampenborg. Men en fugleflok set fra oven er også et fortryllende syn, og selv fem geder på en mark bliver pludselig til en visuel oplevelse, når man ser dem fra luften.
På Vestmotorvejen er adskillige biler standset og passagererne steget ud, da ballonen har vist sig på himlen, for bedre at kunne nyde det sjældne syn. Og vi gør naturligvis, som stewarden har opfordret os til at gøre. Vi vinker til tilskuerne. Og nogle af dem vinker tilbage. Vi noterer os også, at trailervognen fra DreamBalloon holder i vejsiden. Dens fører, Mathilde, har i kraft af sin massive erfaring med største lethed fulgt tæt efter os. Hun er i radiokontakt med piloten, og nu hører vi hendes stemme.
– I ser godt ud nedefra, siger hun med et grin.
Efter cirka 50 minutters flyvning lægger piloten an til landing.
Ballonen flyver nu i betydelig lavere højde end tidligere, og da vi svæver ind over en klynge kolonihaver, er det næsten med en følelse af at spionere i folks private huse og haver. Beboerne kan dog se os lige så tydeligt, som vi kan se dem. Og som Mads påpeger:
– I skal ikke begynde at kommentere ryddeligheden eller mangel på samme i haverne. Alt, hvad vi siger, kan tydeligt høres fra jorden!
Det tager dog tid at finde det rette landingssted, da vi selvsagt nødig skal lande oven i hverken elledninger og høje træer. En gylletank på en bondegård er heller ikke det heldigste sted at havne, selv om vi i overensstemmelse med dansk lovgivning har redningsveste med om bord. Vi skal kort sagt helst lande på en helt flad, mennesketom mark.
Sådan en lykkes det Sebe at lande på efter en time og 10 minutters flyvning. Marken befinder sig uden for Ringsted-forstaden Benløse. Vi går alle i landingsposition og får lige et sidste, lille adrenalinsus med os på vejen, da kurven hopper et par gange hen over marken, inden den falder helt til ro.
Nu har vi et stykke arbejde foran os med udluftning og nedpakning af ballonen, inden vi kan holde afslutningsceremoni og nyde et glas champagne i den nedadgående sol.
Varm luft er normalt ikke et fænomen, man forbinder med livets mest interessante tildragelser. Denne aften har vi takket være varm luft alle fået os en intens og unik oplevelse for livet. Og jeg har så afgjort mod på at sætte mig under en ballon og lade naturkræfterne vise vej en anden god gang.