I lære hos pølsedronningen Tina: Mavesår og Mormors dressing

Det er en varm fornemmelse at arbejde i en pølsevogn, hvor pølser i alle varianter ligger i indbydende rækker på de varme grillplader. Og særlig varmt er det på en sommerdag, hvor solen skinner fra en blå himmel. Det ved jeg af erfaring, for det er netop på sådan en dag, jeg i nogle timer har fået lov til være lærling hos 57-årige Tina Pihl i Ishøj. Fra Tinas egen mund har jeg i øvrigt fået fortalt, at det ingen betydning har, om forretningen er udstyret med hjul og kan flyttes rundt eller ej. En stationær bygning, der primært sælger pølser med brød og tilbehør, betegnes stadig som en pølsevogn.

Som det første skal jeg naturligvis klædes på til lejligheden i en T-shirt med Tinas firmalogo. Den eneste, hun har i min størrelse, er ganske vist med lange ærmer, hvilket selvsagt ikke hjælper på varmen. Men ærmerne kan da heldigvis smøges op. Og efter at have vasket hænder er jeg klar til at blive indført i kunsten at lave en hotdog. Vi har valgt den variant, der er blevet navngivet Helt Sort efter komikeren Melvin Kakoozas tv-program af samme navn. Den blev opfundet, da Melvin i 2021 besøgte pølsevognen i Ishøj, hvor jeg netop nu befinder mig.

– Først smører du det åbne pølsebrød med min hjemmerørte sennep, som jeg kalder ”Krølle-Bølle”, fordi den bygger på en opskrift, som det lykkedes mig at lokke ud af pølsemanden på torvet i Rønne. Derefter skal der en jalapenopølse i. Det er den, der her hos mig går under navnet ”Lille Mavesår”, og som jeg plejer at sige, skal pølsen smile. Det vil sige, at enderne skal vende opad i brødet. Dernæst smører du med to af mine hjemmelavede dressinger, nemlig ”Mormors”, som er en hvidløgsdressing, og den milde chilisauce, som jeg kalder ”Op & Ned”. Til sidst topper du hotdoggen med agurkemix og rå løg, instruerer Tina, alt imens jeg dybt koncentreret bygger løs på det kulinariske mesterværk.

Det færdige resultat ser betydelig mere helstøbt ud, end jeg havde turdet håbe på. Jeg har tilsyneladende et vist håndelag for pølsemandsfaget.

Fra Paris til Stockholm

Da Tina i 1989 slog dørene op for Tina’s Pølser i Taastrup, lagde hun grunden til en succes. I dag er Tina’s Pølser en lille kæde, der omfatter tre serveringssteder, hvoraf det i Ishøj er det travleste og stedet, hvor chefen tilbringer størstedelen af sine arbejdstimer. På facaden bærer det navnet Tina’s Quick. Den tredje pølsevogn har hjemme i Vallensbæk og lyder navnet Mødestedet.

– I Vallensbæk fører vi som det eneste sted smørrebrød, så her starter jeg gerne min arbejdsdag klokken 6 med at smøre 300 stykker af slagsen, fortæller hun.

Pølserne har dog fra begyndelsen været grundstammen i forretningen.

– Min daværende mand var fra Ballerup, hvor den populære pølsevogn Bjarnes Pølser lå og fortsat ligger. Han syntes, Taastrup manglede et sted i samme stil, hvor man kunne blive mæt og samtidig få en på opleveren og en hyggelig sludder.

Og alene vareudbuddet er en oplevelse i sig selv for fans af hotdogs og anden fastfood. Tina har selv udviklet otte hjemmelavede dressinger. Og pølserne findes der ikke færre end 22 varianter af på menukortet. Som ny kunde hos Tina skal man dog lige blive fortrolig med den særlige jargon, som vi allerede har præsenteret et par eksempler på.

– Alle mine pølser, hotdogs og sandwicher har festlige navne. En pølse i svøb hedder for eksempel en ”Maude”, og vil man have den som fransk hotdog, hedder den en ”Maude i Paris”. Hvis vi bliver lidt i ”Matador”-universet, kalder vi vores frikadellesandwich for en ”Tysker”, mens en flæskestegssandwich simpelthen hedder ”En gris”. Men når vi går over til hotdogkortet, bliver det for alvor avanceret. Her kan du både få en ”Stockholmer” med rejesalat og agurkemix og en ”Græker” med tzatziki, oksepølse og friturestegte løgringe.

En hyppig gæst

Hotdogkortet blev for få år siden yderligere udbygget via en konkurrence blandt de faste kunder, der kunne komme med forslag til deres drømmehotdog. Vinderne fik tillige lov til at navngive deres nyskabelse.

– 60 procent af mine kunder er stamkunder, der kigger forbi mere end en gang om måneden. Ja, en del af dem kommer faktisk hver dag, fortæller Tina, mens hendes tvillingedøtre, Nadja og Nicoline på 24, betjener kunder.

Tinas ældste datter, 29-årige Anja, gav mor en hånd med pølserne, fra hun var 12 år gammel. I dag sælger hun kød for Danish Crown i Polen, hvor hun er bosat.

– Også tvillingerne har arbejdet for mig i mange år. Men i dag læser de begge jura og er ved at være færdige, så de kommer nok ikke til at servere ret mange hotdogs i fremtiden, siger Tina med et kærligt blik i pigernes retning.

I løbet af en dag hos Tina’s Pølser er der tre store rykind af gæster. De helt store er selvsagt omkring frokost og aftensmadstid, men der er også et mindre af slagsen sidst på eftermiddagen, når folk har fri fra arbejde og lige skal have sig en hotdog eller to på vej hjem.

Netop dette tidspunkt nærmer sig med raske skridt. Og selv om det er min klare fornemmelse, at det kræver mange dages arbejde og intensiv fordybelse i menukortets overflod af tilbud at blive en habil medarbejder på dette sted, er det mit håb at møde og betjene en vaskeægte stamkunde. Det får jeg chancen for, da den 48-årige lastbilchauffør Kim Andersen træder indenfor.

– Jeg har været blandt Tinas faste gæster siden 1993, og på de år har jeg været det meste af spisekortet igennem. Jeg veksler dog mellem hendes tre pølsevogne. Det ville være lidt for iøjnefaldende, hvis min vogn holdt samme sted hver gang, fastslår han med glimt i øjet.

Hvidløgsdressingen Mormors er Kims favorit. Og hans første bestilling er heldigvis ganske ukompliceret. Hans valg falder nemlig på en Tinas Spe-cial – etablissementets mest populære hotdog overhovedet, der ud over en ristet pølse også indeholder sennep, Rambo- og Mormors-dressing, agurkemix og rå løg. Det er en stolt lærling, der overrækker himmerigsmundfulden til ham. Og der er fuld tilfredshed på den anden side af disken.