Jeg møder Thomas i grillbaren Hos Mormor, som ligger i udkanten af Randers. Thomas Dahl Iversen er 49 og ejer den nydelige lille grillbar med røde fliser på bagvæggen, barstole langs disken og et bredt sortiment af pølser på grillen.
Ud over at jeg er der for at få stillet sulten, er jeg der også, fordi Thomas har besluttet, at han vil forsøge at gøre en forskel for andre.
Det hele startede, da Thomas sad og så tv en aften. En koncert til støtte for ukrainske flygtninge satte Thomas’ hjerne i svingninger, for han fik en følelse af, at alle indsamlinger var til mennesker i resten af verdenen, mens han savnede, at nogen gjorde noget for dem, som har det svært her i Danmark.
– Jeg ved godt, at det kan være farligt at sige sådan noget højt, men jeg synes ikke, det ene udelukker det andet, siger Thomas.
I stedet for at brokke sig og mene, at alle andre skal gøre tingene på en anden måde, valgte Thomas selv at tage affære.
Som selvstændig erhvervsdrivende er Thomas dog relativt låst til sin grillbar, og derfor skulle initiativet være noget, han kunne klare inde fra den hvidmalede grillbars fire væge. Heldigvis er han typen, som er fuld af gode idéer.
– Jeg har sådan en lille sort bog, hvor jeg skriver mine gode idéer ned.
Han var også helt klar over, hvem hans arbejde i sidste ende skulle gavne, for Thomas har en svaghed for børn, dyr og ældre.
– De fleste af os andre kan klare os selv, men de tre grupper kan ikke, siger Thomas.
I denne omgang skal pengene, som Thomas får ind, doneres til steder, som støtter, at børn ikke skal føle sig anderledes. Han er ikke helt sikker på hvilket initiativ endnu, men er lydhør, hvis nogen har kendskab til et godt sted.
Han er dog besluttet på, at nogle penge skal gå til en julemandsordning. En af de ting, han gerne vil forebygge, er den følelse, som nogle børn står med til jul, hvor de enten må lyve over for vennerne i skolen eller skulle sige, at de ikke har fået nogle gaver, fordi deres mor og far ikke havde råd.
Måden, Thomas samler penge ind, er ved at sælge gigantiske hotdogs og donere overskuddet. Det er sådan en hotdog, jeg skal prøve i dag.
Jeg sætter mig ind på en af barstolene, så jeg kan snakke lidt med Thomas, mens han går i gang med at bygge den 50 centimeter lange krabat. Thomas spørger, om den skal være med det hele, hvilket jeg svarer ja til.
– Vi er jo i Jylland, så det er med lidt rødkål også. Faktisk er det vist kun Randers og en anden by, som bruger det, så vidt jeg ved, fortæller Thomas, mens han skovler rødkålen på.
Jeg plejer faktisk ikke at få syltede agurker på, og rødkål har jeg aldrig prøvet på en hotdog før, men det skal prøves.
– Nogen vil sige, at et sted som mit ikke laver rigtig mad, men jeg prøver faktisk at højne standarden og lave tingene ordentligt. Jeg kan ikke ændre på en pommes frites – den skal jo ned i frituren. Men jeg vælger gode råvarer og sylter selv agurker, rødløg og rødbeder, fortæller Thomas stolt.
Han sætter hotdoggen foran mig og siger, at jeg jo også er med i rekordforsøget.
Da konkurrencen skulle startes op, satte Thomas en tid, som hans gæster skulle forsøge at slå. Tiden blev sat til 25 minutter, og så håbede han bare, at der kom nogen, som kunne slå den.
To gutter fra Aalborg, fik hurtigt rekorden ned under 10 minutter.
Slår man den stående rekord, får man hotdoggen gratis, og Thomas betaler stadig beløbet til velgørenhed.
– Rekordtiden nu er 4 minutter og 40 sekunder, siger Thomas, mens hans ansigt flækker i et stort grin.
Hotdoggen består af en baguette på omkring en halv meter. Indlagt er to pølser, som må være omkring 25 centimeter hver og som er lidt tykkere end en medister. På toppen er der rå, ristede og syltede løg og så den famøse rødkål og agurkeskiverne. Til at holde fast på den lækre topping er der lagt baner af ketchup, sennep og remoulade.
Det er simpelt hen et overvældende syn.
Thomas fortæller mig, som prøver han at tage modet fra mig, at hans hotdog vel svarer til seks almindelige. Ud over det er brødet her jo lidt anderledes, så det fylder også lidt mere – også i maven.
Da jeg sætter tænderne i, bliver jeg overvældet af en knasen og saftighed i pølsen. Dernæst bliver jeg overrasket over, hvor godt smagen af rødkålen passer til hotdog, underligt nok.
Man er selvfølgelig velkommen til at tage chancen, men man kan desværre ikke bare komme ind fra gaden og forvente at kunne få serveret en gigantisk hotter.
Thomas prøver for det meste at have et par gigapølser på grillen, men de er for dyre bare at kaste uhæmmet på, og de skal helst ligge et par timer ved 150 grader, før de er ordentligt gennemstegte. Det er det, som giver smagen, som Thomas siger.
Kæmpehotdoggen koster dig 100 kroner. Af det dækker halvdelen råvarerne, og den anden halvdel går til velgørenhed.
Fordi man kun kan købe den som en del af konkurrencen, kan man også kun købe den til at spise hos Thomas i Hos Mormor.
Jeg når en enkelt bid af pølse nummer to, og så må jeg give op. Tidsmæssigt var jeg ikke engang tæt på at slå nogen af de tre rekordholdere, som er portrætteret på disken, med deres tider. Jeg er langt over 20 minutter.
Inden jeg når at tænke på, hvad jeg skal gøre med den store mængde mad, som stadig er tilbage, får jeg en elastik af Thomas.
Når hotdoggen serveres, kommer den på et stort stykke madpapir, og er man, som jeg, nødt til at levne, kan man pakke resten ind og tage den med hjem.
Er du blevet fristet til at prøve Thomas’ gigantiske hotdog, så ring til ham og aftal, hvornår du kommer forbi.
Den store krabat er heller ikke navngivet endnu, så har du et godt navn til den, så kan du foreslå det til Thomas, når du alligevel ringer.
Jeg kan personligt sige, at kan du ikke spise op, så smager den store hotdog stadig fremragende, når man spiser resten som kold aftensmad.
Besøg Hos Mormor på deres facebookside facebook.com/hosmormor